Sallows helte

David Peoples, 1989
De fleste film-entusiaster kender nok bedst David Webb Peoples som manden bag manuskriptet til sci-fi-klassikeren ’Blade Runner’ (Ridley Scott, 1982), men syv år efter den banebrydende film teamede…
De fleste film-entusiaster kender nok bedst David Webb Peoples som manden bag manuskriptet til sci-fi-klassikeren ’Blade Runner’ (Ridley Scott, 1982), men syv år efter den banebrydende film teamede Peoples igen op med den ultrakarismatiske hollandske skuespiller Rutger Hauer fra netop ’Blade Runner’. Denne gang dog i instruktørsædet og med en fortælling om episke rugbykampe i en postapokalyptisk fremtid. Hauer portrætterer Sallow, en garvet veteran i den ultravoldelige ekstremsport, der blot kendes som ”Spillet”. På sin rejse gennem den golde ødemark, der udgør resterne af vores for længst glemte civilisation, samler han et nyt hold spillere, som overtaler ham til at konfrontere sin skæbnesvangre fortid og udfordre de uovervindelige stjernespillere, der holder til i det ny aristokratis mægtige undergrundsbyer. Her er et nederlag lig med døden og en sejr betyder alt!

’Sallows helte’ aka ’The Blood of Heroes’ er forblevet en næsten glemt kultfilm, hvilket er en skam. For Peoples leverer en original og billedrig vision af forholdet mellem klasse og individ, sportens basale primitive kvaliteter og heltemyten som slør for undertrykkelse. Samtidig har filmen en gedigen rollebesætning bestående af karakterskuespillere som Joan Chen, Vincent D’Onofrio og Delroy Lindo.

Medvirkende: Rutger Hauer, Delroy Lindo, Anna Katarina, Vincent D'Onofrio
Original titel: The Blood of Heroes
Instruktør: David Peoples
, 1989
35mm, 90 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – EVENTS august-september

Se alle