Agalma

Doriana Monaco, 2020
Kom helt ind i hjertet af et af de vigtigste arkæologiske museer i verden: Det Nationale Arkæologiske Museum i Napoli. "Kernen i min historie er statuen, som formår at udtrykke sig uden brug af…
Kom helt ind i hjertet af et af de vigtigste arkæologiske museer i verden: Det Nationale Arkæologiske Museum i Napoli.

"Kernen i min historie er statuen, som formår at udtrykke sig uden brug af følgetekster," siger dokumentaristen Doriana Monaco, der på en lille time helliger sig det mangeartede liv bag museets vægge.

Uvurderlig og århundreder gammel kulturarv møder her kunstnernes arvtagere, de lyslevende fagfolk, der konserverer, renser, analyserer, formidler eller pakker værkerne, når de skal frem eller tilbage til magasin.

Doriana Monaco, instruktøren bag ‘Agalma’, formidler smukt statuernes tidløse skønhed og besidder et skælmsk blik for samspillet med de museumsgæster, der ofte indfanges i sjovt statuarisk samspil med værkerne.

Titlen ’Agalma’ betyder i øvrigt kultbillede eller votivgave.

Instruktør: Doriana Monaco
Italien, 2020
DCP, 55 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Events juni-juli

Se alle