I den dobbelte César-vinder ’Lautrec’ zoomer den franske instruktør Roger Planchon ind på en central periode af den post-impressionistiske mestermaler Henri de Toulouse-Lautrecs liv – årene i Paris,…
I den dobbelte César-vinder ’Lautrec’ zoomer den franske instruktør Roger Planchon ind på en central periode af den post-impressionistiske mestermaler Henri de Toulouse-Lautrecs liv – årene i Paris, hvor han har brudt med sin aristokratiske familie og lever kunstnerdrømmen ud for fuld skrue. Den af natur meget lille Lautrec – handicappet af sine korte ben – kan male som død og helvede og accepteres i nogen grad for sit talent, men det er som plakatkunstner for forlystelsespaladser som Moulin Rouge m.fl. at han for alvor tjener til sit levebrød. Han indleder et sværmerisk forhold til kunstnerkollegaen Suzanne Valadon, men samtidig også en affære med kabaretdanserinden La Goulue. Da Suzanne forlader ham, spirallerer hans tilværelse ind i en centrifuge af alkoholisme og sindssyge.
Medvirkende: Régis Royer, Suzanne Valadon, Anémone, Claude Rich
Instruktør: Roger Planchon
Frankrig, 1998
DCP, 125 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år