Som mænd kan vi have en tendens til at skubbe følelserne ind under gulvtæppet, op under jernskjorten og skjule os bag smilende og grinende masker.
Især i skateboard-kulturen er vi kendt for at…
Som mænd kan vi have en tendens til at skubbe følelserne ind under gulvtæppet, op under jernskjorten og skjule os bag smilende og grinende masker.
Især i skateboard-kulturen er vi kendt for at have lettere ved at sige ’skål’ end ’jeg vil gerne snakke med dig’. Mange føler sig ensomme i det kollektive rum, og som tiden går, ser vi desværre flere og flere gå til i depression og alkohol. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at hive fat i dine mennesker omkring dig og spørge dem, hvordan det går, om der er – eller bare sige ’jeg holder af dig’.
Dokumentaren ’Lands End’ følger den professionelle skater Barney Page på rejse på sit cruiserboard fra Nord- til Sydengland. Han mission: At skabe opmærksomhed om mentalt helbred til minde om hans bedste ven, Ben Raemers, der på tragisk vis endte med at tage sit eget liv.
Dokumentaren ønsker at sætte spotlight på det underbelyste område, selvmord er – og på, hvordan vi kan normalisere og aftabuisere det at tale om problemer. Det er et dystert afsæt, men Barney Pages rejse er fuld af vidunderlige landskaber og mangeartede menneskemøder. ’Lands End’ viser, hvordan en ensom rejse kan blive til manges oplysning og håb.
Medvirkende: Barney Page
Instruktør: Ryan Sherman
Storbritannien, 2023
DCP, 75 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år