Et spændende arthouse-take på det komplekse, traumatiserede land, Ukraine er netop nu. Formen er vigtig og dybt original: Droneæstetik med overflyvning, pixelleringer, mobilbeskeder, nyhedsklip – alt…
Et spændende arthouse-take på det komplekse, traumatiserede land, Ukraine er netop nu. Formen er vigtig og dybt original: Droneæstetik med overflyvning, pixelleringer, mobilbeskeder, nyhedsklip – alt æltes ind. ’Butterfly Vision’ er ikke en dokumentar – men hybrid-elementerne gør den til et godt afsæt for at tale om mediering, kunst og politik.
Fokus er på drone-piloten og frontkæmperen Lilya, 29 år gammel, som har været taget til fange af russere og voldtaget. Nu er hun hjemme, men lægger afstand til den mand, hun nyligt er blevet gift med ved fronten, og som også er nationalist-patriot af den type, der tæsker romaer. Naturligvis hjælper det ingen af dem, at han ikke er far til hendes kommende barn. Liliya er ikke super verbal, mildest talt. Men hun har en vild og stærk psyke, der skaber en nærmest elektrificerende aura omkring hende.
Skuespillet er sindssygt godt hele vejen rundt, filmen illusionsløs, men alligevel en slags happy end.
Medvirkende: Rita Burkovska, Valivots Liubomyr, Myroslava Vytrykhovska-Makar
Original titel: Bachennya metelyka
Instruktør: Maksym Nakonechnyi
Ukraine, 2022
DCP, 107 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år