Talking Heads - Remain in Light

Brian Eno, 1980
Når man lytter til Talking Heads’ ’Remain in Light’ (1980) er det næsten ikke til at forstå, at gruppen blot tre år tidligere debuterede med skoledannende, neurotisk, kridhvid postpunk på albummet …
Når man lytter til Talking Heads’ ’Remain in Light’ (1980) er det næsten ikke til at forstå, at gruppen blot tre år tidligere debuterede med skoledannende, neurotisk, kridhvid postpunk på albummet ’77’. ’Remain in Light’ er gruppens tredje samarbejde med produceren Brian Eno, der sætter sit markante aftryk på pladen. Modsat tidligere er grundsporet jammet frem i studiet, hvorefter de bedste bidder er kørt i loops, som man igen har improviseret over.

Nigerianske Fela Kutis ’Afrodisiac’ (1973) og Talking Heads egen ’I Zimbras’ fra forgængeren ’Fear of Music’ (1979) – samt det samplebaserede album, som David Byrne og Eno havde indspillet (men endnu ikke udsendt) sammen – dannede blåtrykkene for dette polyrytmiske mesterværk, der også tekstmæssigt forlader det traditionelle narrativ til fordel for en langt mere stream of consciousness-baseret tilgang. Verden blev aldrig den samme igen.

Medvirkende: Talking Heads
Instruktør: Brian Eno
USA, 1980
Kendes ikke, 40 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle

Se mere

Film i serien – Events marts-april

Se alle