Ghanas hovedstad på den gamle Guldkyst har små 2 mio. indbyggere – og det har i årevis knebet gevaldigt med at skaffe elektricitet til dem alle. Men hvad man ikke har i strøm, kan man godt have i…
Ghanas hovedstad på den gamle Guldkyst har små 2 mio. indbyggere – og det har i årevis knebet gevaldigt med at skaffe elektricitet til dem alle. Men hvad man ikke har i strøm, kan man godt have i menneskelig råstyrke og kreativ udfoldelse. Det er afsættet for ’Accra Power’, en ikke-turistet kærlighedserklæring til Accras befolkning. Mød bokserne i nattearenaen, kvinden i baggården, spoken word-kunstneren, dj’en, ideologen og alle de andre – og få en fornemmelse af både rytme og uro, når årtusindgamle traditioner bryder gennem asfalten. Filmen har vibes og vildskab, men også et eksemplarisk nærvær, når vi sidder ansigt til ansigt med borgerne.
Instruktør: Sandra Krampelhuber, Andrea Verena Strasser
Østrig, 2016
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år