Atomic: Living in Dread and Promise

Mark Cousins, 2015
I anledning af 70-året for bomberne over Hiroshima og Nagasaki udsendte den toneangivende nordirske dokumentarist Mark Cousins (’The Story of Film: An Odyssey’, ’Women Make Film: A New Road Movie…
I anledning af 70-året for bomberne over Hiroshima og Nagasaki udsendte den toneangivende nordirske dokumentarist Mark Cousins (’The Story of Film: An Odyssey’, ’Women Make Film: A New Road Movie Through Cinema’ med flere) i 2015 denne tankevækkende dokumentar om liv og død i den atomare tidsalder.

Cousins film er et usædvanligt film-essay lavet helt uden brug af voice-over. Det består udelukkende af arkivmateriale fra informationsfilm og nyhedsreportager, som taler for sig selv – tilsat et hypnotisk soundtrack af det skotske post-rock-band Mogwai.

På en times tid får man en fascinerende indføring i en æra, der på den ene side var præget af grundangst for et nukleart holocaust og på den anden side af imponerende teknologiske landvindinger inden for blandt andet lægevidenskab og rumfart, som ville have været utænkelige uden opfindelsen af atombomben. På mange måder fremstår Cousins film endnu mere aktuel og relaterbar i 2023’s koldkrigslignende politiske klima end ved premieren for otte år siden.

Instruktør: Mark Cousins
Storbritannien, 2015
DCP, 71 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Docs & Talks 2023

Se alle