'Beauty and the Dogs' af den kvindelige instruktør Kaouther Ben Hania er et intenst og bevidst klaustrofobisk drama om politibrutalitet og ungdommelig kampgejst i dagens Tunis.
Den 19-årige kvinde…
'Beauty and the Dogs' af den kvindelige instruktør Kaouther Ben Hania er et intenst og bevidst klaustrofobisk drama om politibrutalitet og ungdommelig kampgejst i dagens Tunis.
Den 19-årige kvinde Mariam (Mariam Al Ferjani) kommer opbragt og chokeret ind på en lokal politistation: Hun vil melde en gruppe politifolk for voldtægt. Sammen med hende veksler vi som publikum mellem håb og afmagt, mens hun sendes fra politikontor til lægekontor, og alle synes enten at mistro hende eller være uinteresserede i at skulle lægge sig ud med politikolleger.
'Beauty and the Dogs' er en neglebidende spændende, men også velspillet film, der har Det arabiske forår som eksplicit klangbund: ”Skabte vi revolution for ingenting?” lyder en af replikkerne.
En stærk, sanselig og gennemført velspillet film med masser af festivalpriser bag sig.
Medvirkende: Mariam Al Ferjani, Ghanem Zrelli, Noomen Hamda
Original titel: Aala Kaf Ifrit
Instruktør: Kaouther Ben Hania
Tunesien, Frankrig, Sverige, Norge, Libanon, Qatar, Schweiz, 2017
DCP,
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år