Steen Møller Rasmussens film handler om sprog. “Film er udforskning af sprog,” har han sagt.
Og mest rørende kommer optagetheden af sprogets magt og afmagt måske til udtryk i denne film, hvor filmmageren på nærmest beckett’sk vis har iscenesat en samtale med forhindringer mellem kunstneren Peter Land (f. 1966) og den afasiramte kulturjournalist og tidsskriftsredaktør Niels Olaf Gudme (1944-2021).
Men ikke blot har de to medvirkende svært ved at kommunikere på grund af den enes sygdomsbetingede sproglammelse, også apparaturet har knas i maskineriet. Råfilmen er langt over sidste anvendelsesdato, og båndoptageren, en defekt Nagra, lyder, som om den har fået hikke.
Med andre ord: En kunstner (Land), som i sine tragikomiske videoværker har for vane at falde ned fra trappestiger eller barstole, udspørger et talehæmmet sprogmenneske, og samtalen dokumenteres på en filmstrimmel, der ikke kan fremkaldes, og en båndoptager, som er ude af sync.
I ’Frederiksberg d. 8.9. 1996’ er en ekstrem grad af sproglig modstand således selve præmissen, og filmen fremstår dermed som et smerteligt portræt, måske tillige et selvportræt – på én gang gribende og næsten ubærligt at se på. Det er en sjældent nøgen film, uden at nogen af de medvirkende dog klædes mere af, end de selv ønsker. Der er rust på samtlige tandhjul i sprogets maskine, og alligevel er man ikke i tvivl om, hvad der menes.
På overfladen skiftes mellem tale og tavshed, men mellem ordene og neden under det hele løber en strøm af betydning, som demonstrerer, at der i al kommunikation eksisterer en afstand mellem det, der siges, og det, der menes.
Danmark, 1996
Kendes ikke, 19 min.
Dansk tale
Tilladt for alle