En dag i filmkærlighedens tegn. Den prisbelønnede forfatter Gerd Laugesen lancerer den 2. marts bogen ‘Hvis livet var en film’ om en kvinde, der var stamgæst i Cinemateket indtil sin død som 77-årig…
En dag i filmkærlighedens tegn. Den prisbelønnede forfatter Gerd Laugesen lancerer den 2. marts bogen ‘Hvis livet var en film’ om en kvinde, der var stamgæst i Cinemateket indtil sin død som 77-årig i 2011: Nili Arutay. Meget få ved, at Nili som ung var body double for Elizabeth Taylor i ‘Cleopatra’, dansede med Fellini, spillede en hovedrolle i en film af Liliana ‘Natportieren’ Cavani – og det er endda kun det italienske spor. Hendes liv var nærmest en film.
Denne dag prøver vi sammen med Gerd Laugesen at gøre fortællingen levende gennem fotos, ord og sjældenheder fra bl.a. italienske arkiver. For naturligvis skal denne lancering ske i filmhistoriens højborg. Bogen kan købes til særpris på dagen, og Forlaget Turbine byder på et glas vin at tage med ind i salen.
Medvirkende: Elizabeth Taylor, Nili Arutay m.fl.
Instruktør: Liliana Cavani, Joseph L. Mankiewicz, Nili Arutay, Diverse
Italien, 1963
Digital DCP, 60 min.
Diverse sprog
Tilladt for børn over 15 år