Jeong-sun

Jihye Jeong, 2022
Jeong-sun er en åbenhjertig og uforfærdet midaldrende fabriksarbejder, der er afholdt blandt sine kollegaer. Da en ny arbejder, Yeong-Su, bliver ansat på fabrikken, indleder han og Jeong-Sun et…
Jeong-sun er en åbenhjertig og uforfærdet midaldrende fabriksarbejder, der er afholdt blandt sine kollegaer. Da en ny arbejder, Yeong-Su, bliver ansat på fabrikken, indleder han og Jeong-Sun et diskret forhold. De har samme alder og er begge singler, men der opstår alligevel alderisme-sladder blandt deres unge kollegaer.

Efter at Yeong-Su konstant - af den arrogante unge faberikschef – har fået at vide, at han er ”for gammel til at kunne udrette noget interessant” deler Yeong–Su en video af Jeong-Sun, hvori hun optræder halvnøgen. Videoen spreder sig hurtigt blandt fabriksarbejderne og efterlader Jeong-Sun ydmyget og sønderknust. I kølvandet på den famøse video bliver Jeong-Sun støttet af sin datter og sine veninder, og kvindesolidariteten bliver i det hele taget en modvægt til den sociale stigmatisering, hun bliver udsat for, og et middel mod et kvindefjendsk samfund.

Medvirkende: Geum-Soon Kim, Geumseona Yoon, Cho Hyeon-woo, Yong Yong-joon
Instruktør: Jihye Jeong
Sydkorea, 2022
DCP, 105 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Månedens Film i august

Se alle