Nordiske søfolk har i årtier hyldet folkekomedien ’Martha’ om skibet, der er ved at brase sammen om sin luddovne besætning (inkl. d’herrer Sprogøe, Grunwald og Bundgaard).
Ved premieren blev…
Nordiske søfolk har i årtier hyldet folkekomedien ’Martha’ om skibet, der er ved at brase sammen om sin luddovne besætning (inkl. d’herrer Sprogøe, Grunwald og Bundgaard).
Ved premieren blev filmen haglet ned af anmelderne, men fik hurtigt kultstatus blandt søfolk, da den blev sendt rundt i 16mm-kopier til mange skibe som en del af den almindelige mandskabspleje. Søfolkene faldt pladask for Marthas dovne og uduelige besætning, der nyder solen og bordets glæder, selvom det rustne skib er ved at falde fra hinanden omkring dem, og rederiet kører med tungt underskud.
Den dag i dag cirkulerer der stadig kopier af filmen på rederiernes skibe, og begejstringen for filmen om Marthas besætning er gået i arv fra den ene generation til den anden af søfartselever på Svendborgs søfartsskoler.
Medvirkende: Poul Reichhardt, Poul Bundgaard, Morten Grunwald, Ove Sprogøe
Instruktør: Erik Balling
Danmark, 1967
35mm,
Dansk tale
Tilladt for alle