Averroës og den arabiske filosofi / Forelæsning, middag og film: Destiny
Kom til en inspirerende aften om filosofi, film og historie – med indbygget middag - i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet
Youssef Chahines 'Destiny' (1997) er et portræt af en af den…
Kom til en inspirerende aften om filosofi, film og historie – med indbygget middag - i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet
Youssef Chahines 'Destiny' (1997) er et portræt af en af den arabiske filosofis mest betydningsfulde tænkere, Ibn Rushd, i Europa bedre kendt som Averroës. Han talte i 1100-tallets Spanien for ytringsfrihed og en sanselig udgave af islam, samtidig med at kættere blev brændt på bålet i både det kristne Nordeuropa og det muslimske Andalusien.
Filmen er et teknisk flot epos og i sit tonefald tydeligt farvet af dens forhistorie: Den store egyptiske instruktør Youssef Chahine var kort forinden blevet anklaget for blasfemi og hevet i retten af en fundamentalistisk lærd. Averroës bliver i filmen en nærværende skikkelse – og samtidig et alter ego for den forfulgte filmkunstner.
Seniorforsker, ph.d. Saer El-Jaichi fra DIIS fortæller inden filmvisningen om middelalderens filosofiske guldalder i den arabiske verden – en tradition, der ikke kun løftede den islamiske højkultur, men også lagde fundamentet for den vestlige renæssance.
PROGRAM
16.30 Forelæsning i biografsalen inkl. kort pause
18.15 Aftenbuffet i Restaurant SULT inkl. vin/vand/øl
19.15 Visning af Youssef Chahines 'Destiny'
21.15 Tak for i aften
Billetter kan købes både via fukbh.dk/program/filosofi-og-idehistorie/forelaesning-og-filmvisning-averroes-og-den-arabiske-filosofi-i-middelalderens-spanien
Billetpris: 580 kr. Aktuelt kan der ikke købes billet til aftenens dele særskilt.
OM OPLÆGSHOLDEREN:
Saer El-Jaichi (født 1980) er en dansk islamforsker, debattør og nydansk intellektuel med dansk-palæstinensisk baggrund. Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han forsker i global sikkerhed og forskellige verdenssyn. Han er også tilbagevendende oplægsholder på festivalen Arabiske stemmer i Cinemateket.
Se mere