One More Time with Feeling

Andrew Dominik, 2016
I 'One More Time with Feeling' er vi med under optagelsen af Nick Cave & the Bad Seeds' album 'Skeleton Tree', der blev til i tiden omkring den tragiske bortgang af Caves 15-årige søn Arthur. Den…
I 'One More Time with Feeling' er vi med under optagelsen af Nick Cave & the Bad Seeds' album 'Skeleton Tree', der blev til i tiden omkring den tragiske bortgang af Caves 15-årige søn Arthur. Den tindrende smukke film, der er skudt i sort-hvid og 3D med indlagte farver, indfanger stemningsladet den på en gang sitrende og apatiske stemning i Air Studios i London i begyndelsen af 2016, hvor Cave & Co. strider sig gennem de sidste indspilninger. Men den lader samtidig den feterede stjerne fortælle om sorgen og tabet helt uden filter (og i en enkelt scene endda i joggingdragt) – med indspark fra væbneren Warren Ellis og hustruen Susie Bick. En af nyere tids mest gribende musikdokumentarer!

Medvirkende: Nick Cave & The Bad Seeds
Instruktør: Andrew Dominik
Storbritannien, Frankrig, 2016
DCP,
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Se mere

Film i serien – Musikfilm Festivalen 2018

Se alle