Perfect Life

Leticia Dolera, 2019
Det er ikke let at være perfektionist i nutidens Barcelona. 30-årige María bliver forladt af sin kæreste midt under et møde hos ejendomsmægleren og må flytte ind på sofaen hos sin bohemesøster,…
Det er ikke let at være perfektionist i nutidens Barcelona. 30-årige María bliver forladt af sin kæreste midt under et møde hos ejendomsmægleren og må flytte ind på sofaen hos sin bohemesøster, maleren Esther. Lettere påvirkede tropper de to op til en børnefødselsdag i forstæderne hos veninden Cris, hvor María oplever et tåget romantisk møde i en hoppeborg. Og bliver gravid – meget uperfekt og ikke en del af planen.

Hermed er det charmerende kaos først lige begyndt i dette vidunderlige og Canneseries-vindende generationsportræt, hvis overraskende og forførende første sæson vises her. Forestil dig, at Pedro Almodóvar og Susanne Bier mødtes på en tapasbar og både skålede, skændtes og udvekslede anekdoter. Sådan føles ‘Perfect Life’.

Den centrale trios kærlighedskvaler suppleres af dybt rørende og fyldige sidehistorier om bl.a. en ung havemand med et udviklingshandicap og søstrenes aldrende forældre i en provinsforstad.

Medvirkende: Leticia Dolera, Celia Freijeiro, Aixa Villagrán, Enric Auquer
Original titel: Vida perfecta
Instruktør: Leticia Dolera
Spanien, 2019
DCP, 240 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Spanske Filmuger

Se alle