'Charleston' med introduktion af den rumænske filmhistoriker Dana Duma, der vil tale (på engelsk) om den nye rumænske filmbølge. Dana Duma er redaktør af to filmmagasiner og professor ved National University of Theatre and Cinema i Bukarest. Efter filmen er der reception i Asta Bar.

Charleston

Instruktør: Andrei Cretulescu

Et par uger efter at hans kone Ioana er død i en bilulykke, får den utrøstelige Alexandru besøg af den unge, generte Sebastian, der præsenterer sig som Ioanas elsker i de sidste fem måneder af hendes liv. Et usædvanligt forslag fra Sebastian åbner en vej ud af sorgen for Alexandru. ’Charleston’ er en underholdende sorthumoristisk komedie med fine skuespillerpræstationer og et flot jazzet soundtrack. Alene Alexandrus og Sebastians frokostbesøg hos Ioanas småborgerlige forældre er hele billetprisen værd. ’Charleston’ fik stor succes i hjemlandet.


Medvirkende: Serban Pavlu, Radu Iacoban, Victor Rebengiuc, Ana Ciontea

Rumænien, 2017
DVD, 119 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Bølgen fra Bukarest

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle