CPH:DOX kortfilmpakke.

soulitate

Instruktør: Shubhdeep Singh Parwana

Op til folketingsvalget i 2019 åbnede der en pop-up chai-bar på et gadehjørne i Århus. Her kunne man få sig en chai-te og en sludder med nogen, der måske ikke lignede én selv på en prik i holdninger og udseende. Det var der mange, der gjorde, og når man ser Shubhdeep Singh Parwanas 'soulitate', som caféen hed, ville man ønske, at man havde været der selv. Som en reaktion på en politisk debat, der hurtigt bliver sort/hvid ude i ekkokamrene, er soulitate (stedet og filmen!) en herlig reminder om, hvor meget vi faktisk har til fælles - og hvor meget vi kan lære af hinanden, når vi engagerer os og lytter efter.



Danmark, 2021
DCP, 23 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

The Healing

Instruktør: Hannah Elbke Christensen, Natalia Ciepiel

De knap 1500 københavnere, der bor i Lundtoftegade på Nørrebro, er trods flere års boligsociale indsatser i fare for at ryge på den såkaldt 'hårde ghettoliste'. Og hvad gør man så, når man har prøvet alt? Man kalder den spirituelle dimension til undsætning! Det kollektive performance-projekt 'Helbredelsen' skal uddrive de onde kræfter, før det er for sent og inden 60% af beboerne risikerer at blive tvangsflyttet. Med bidrag fra unge og gamle - og med en dybt dedikeret beboerformand som ankermand - går fællesskabet i kreativ aktion. Men vil helbredelsen faktisk lykkes?



Danmark, 2021
DCP, 40 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – CPH:DOX

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle