Tidligere CPH PIX-vinder Ramon Zürcher er sammen med broren Silvan Zürcher tilbage med sin anden film, et tragikomisk lejlighedskammerspil.

Goethe-Institut Dänemark serverer et glas vin til filmen.

The Girl and the Spider

Instruktør: Ramon Zürcher, Silvan Zürcher

Lisa skal flytte ud af den lejlighed, hun har delt med sin veninde Mara. Kasser skal pakkes, vægge skal males, møbler skal skilles fra hinanden. Et sammensurium af venner, familie og hjælpsomme naboer trasker ind og ud af lejligheden. I løbet af blot to flyttedage vil mange ting gå i stykker, men ikke alt vil blive repareret. ’The Girl and the Spider’ er en tragikomisk skildring af behovet for nærhed og smerten ved adskillelse. Med en særegen sans for billedkomposition og klipning indrammer Zürcher-brødrene deres karakterer i snævre, låste positioner. Alt ved deres filmsprog fremstår stramt og kontrolleret, men lige under overfladen dirrer larm og katastrofe.



Schweiz, 2021
DCP, 98 min.

Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – CPH PIX

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle