Den ukrainske instruktør, Dmytro Sukholytkyy-Sobchuk, spillefilmsdebuterer her med et "nyt" perspektiv på det mægtige land mod øst. Et nyt perspektiv, forstået sådan, at folk netop i denne tid i bred almindelighed "forventer" film om krig, når de er produceret i Ukraine. Men ‘Pamfir’ er altså “bare” et blik på et (u)moderne Ukraine – et land og en kultur, som ikke ret mange herhjemme overhovedet kender.

Efter et længere arbejdsophold i Polen vender Leonid tilbage til konen Olena og teenagesønnen Nazar. De skal sammen fejre Malanka, en traditionel festival med masser af ritualer og farvestrålende masker og kostumer. Familiens lille landsby grænser op til Rumænien og har gennem alle tider været gennemsyret af korruption. Derfor betragtes smugling nærmest som en del af den lokale kulturarv. Leonid har også en fortid som smugler, og da Nazar ved et uheld ender i gæld til den lokale mafia, bliver farmand tvunget til at støve sit gamle kodenavn Pamfir af – og udføre et sidste, men yderst farligt job.

‘Pamfir’ er udkants-hverdagsdrama i smukke bjergomgivelser og desuden en tiltagende spændende krimi, da Leonid og hans tre hjælpere må ty til smugling af cigaretter gennem grænselandets enorme bøgeskove.

Yderst velspillet af alle implicerede, særligt far (Oleksandr Yatsentyuk) og søn (Stanislav Potiak). Og så er filmen forbilledligt renset for underlægningsmusik, på nær et par ganske tilbagetrukne sekvenser.

Tobias Lynge Herler, programredaktør / Cinemateket

Pamfir

Instruktør: Dmytro Sukholytkyy-Sobchuk

Efter et længere arbejdsophold i Polen vender Leonid tilbage til konen Olena og teenagesønnen Nazar. De skal sammen fejre Malanka, en traditionel festival med masser af ritualer og farvestrålende masker og kostumer. Familiens lille landsby grænser op til Rumænien og har gennem alle tider været gennemsyret af korruption. Derfor betragtes smugling nærmest som en del af den lokale kulturarv. Leonid har også en fortid som smugler, og da Nazar ved et uheld ender i gæld til den lokale mafia, bliver farmand tvunget til at støve sit gamle kodenavn Pamfir af – og udføre et sidste, men yderst farligt job.


Medvirkende: Oleksandr Yatsentyuk, Stanislav Potiak, Solomiia Kyrylova, Olena Khokhlatkina

Ukraine, Frankrig, Polen, Chile, Luxembourgh, 2022
100 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Månedens Film Pamfir - november

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle