Inden filmvisningen taler film- og litteraturanmelder ved Jyllands-Posten Katrine Sommer Boysen og Mette Camilla Melgaard fra Cinemateket om aftenens film ’Dræb ikke en sangfugl’ og Harper Lees roman ’To Kill a Mockingbird’ (1960), der danner det litterære forlæg.
Instruktør: Robert Mulligan
Handlingen udspilles i den lille sydstatsby Maycomb i 1930’ernes USA. Her bor enkemanden, advokat Atticus Finch med sine to børn Jem og Jean-Louise, der kaldes Scout. I bogen ses der tilbage på nogle afgørende begivenheder i byen gennem øjnene af den 6-årige pige Scout, hvilket sætter sit præg på stilen.
Et af omdrejningspunkterne i både romanen og i særdeleshed i filmen er, at en sort mand anklages for at have voldtaget en hvid kvinde. Atticus Finch sætter sig for at forsvare ham, hvilket puster til byens ulmende racisme og moralske spændinger.
Medvirkende: Gregory Peck, John Megna, Mary Bedham og Frank Overton.
Original titel: To Kill a Mockingbird
USA, 1962
DCP, 129 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år