Børnebiffen er stedet, hvor børn kan stifte bekendtskab med det magiske biografmørke – måske for første gang. Hvor børn og voksne kan dele en god filmoplevelse på det store lærred, hvor filmene hører hjemme.
Vi viser ældre såvel som nye kortfilm for børn: Fra Cirkeline til Vitello. Premierefilmene i dette program er nye film i de danske filmserier 'Sandkassen', ‘Vilddyr’ og ’Lille Tut’.
Priser i Børnebiffen: ALTID GRATIS for daginstitutioner. 30 kr. for private.
Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Lulina er god til at tegne med farver. Men alle farverne bliver malet over med hvid maling, da hun skal have en lillebror. Lulina finder ud af, at hun kan bruge den store, hvide måne som sit lærred istedet. Når Lulina tegner på månen, bliver hendes tegninger levende, og små væsner vækkes til live. Månens væsner lærer Lulina at bruge sin fantasi, og da hun rejser hjem til jorden igen, er hun klar til at byde et nyt familiemedlem velkommen til en verden af farver.
Original titel: Lulina e la lua
Brasilien
DCP, 14 min.
Uden dialog
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Lucie Sunková
Suzie følges tit med sin mor og far til deres kolonihave uden for byen. En dag møder hun en sort hund og opdager en mystisk have. Hvem bor der? Suzie er lidt bange. Men hvad skal man gøre, når man på vejen har fundet en nøgle som tilhører dem, man er bange for?
Original titel: Zuza v zahradách
Slovakiske Republik, 2022
DCP, 13 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Julia Ocker
I et ocean fuld af store, farlige fisk prøver kuglefisken at virke så stor og stærk som muligt. For at skræmme de andre fisk, puster den sig op og bliver kæmpestor. Men måske er de andre fisk slet ikke så farlige, som de ser ud.
Original titel: Kugelfisch
Tyskland, 2022
DCP, 3 min.
Uden dialog
Tilladt for alle
Instruktør: Vedrana Music
Drengen Su kommer fra Kina og taler kun kinesisk. Det sprog forstår de andre børn ikke. I frikvarteret driller nogle drenge ham og tager hans bold. Men Su vil have sin bold tilbage, og han giver ikke op. Det viser sig, at man ikke altid behøver sprog for at forstå hinanden.
Medvirkende: Everlyn Allebi, Jayden Lai, Sebastian McKenzie, Helen Stuart
Original titel: A Boy Called Su
Australien, 2014
DCP, 8 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Verena Fels
Det kan være svært at skabe kontakt, når man er bundet op på faste roller. Men hvis man insisterer, kan det lykkes - selvom det skaber en masse uro.
Medvirkende: Nina Göldner, Falko Paeper, Regina Welker
Original titel: Mobile
Tyskland, 2010
DCP, 7 min.
Uden dialog
Tilladt for alle