Brasiliansk aften: Rundt om ‘Macunaíma’ som bog og film

Mød brasilianisten og antropologen Inger Sjørslev og oversætter Tine Lykke Prado, når de tirsdag den 24. januar kl. 20.00 sammen med programredaktør i Cinemateket Rasmus Brendstrup introducerer Joaquim Pedro de Andrades udødelige og rablende film ’Macunaíma’ fra 1969.

Det sker i anledning af nyoversættelsen af romanforlægget, der ikke er mindre klassisk:

Mário de Andrades litterære uafhængighedserklæring ’Macunaíma: Helten blottet for karakter’ (1928) er en satirisk, kritisk og fabulerende roman om antihelten Macunaíma, der er født voksen. Vi følger ham fra mors skød og urskovens dyb til storbyens vanvid, mens identiteter, myte og moderne liv flettes sammen. Det er også en roman om, hvordan Brasilien bliver brasiliansk.

Kl. 20.00 diskuterer gæsterne fortællingens originalitet, dens antropologiske islæt og fortsatte aktualitet. Det handler bl.a. om dens skepsis over for menneskets rolle, naturens trængte tilstand og teknologiens sejr.

Samtalen varer ca. 30 minutter og foregår på dansk i biografsalen. Billetpris: 100/70 kr. inkl. film.

Bogen ’Macunaíma – helten blottet for karakter’ er udgivet af forlaget Multivers og kan købes på aftenen for 200 kr. (normalpris 249 kr.). Køb romanen i Asta Bar fra kl. 19.00, hvor Brasiliens Ambassade byder på et glas. Der er fri entré til bogreceptionen.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

MERE OM BOGEN:

’Macunaíma’ er den berømte klassiker om, hvordan Brasilien bliver brasiliansk. En litterær uafhængighedserklæring – satirisk, kritisk og fabulerende. Kort sagt en vilter fortælling, der bringer antihelten Macunaíma fra urskovens dyb til storbyens vanvid.

”De grinende piger lærte ham, at kæmpeaben ikke var nogen abe, den hed en elevator og var en maskine. Tidligt om morgenen lærte de ham, at al den kvidren, brølen, råben og skrigen, hylen, snorken og larmen ikke kom fra dyr, men var bilhorn, ringeklokker, fløjter, al denne dytten og båtten, det hele var maskiner. De brune leoparder var ikke brune leoparder, de hed derimod Ford, Hupmobile, Chevrolet, Dodge, Marmont og var maskiner. Træmyreslugeren, de ildsprudlende slanger, inaja-palmerne, de rygende curuatá-palmer var derimod lastbiler, sporvogne, tog, lysreklamer, trafiksignaler, radioer, motorcykler, telefoner, drikkepenge, plakater, skorstene ... De var maskiner, hele byen var en stor maskine!”

Mário de Andrade (1893-1945) var en af bagmændene bag den brasilianske litterære modernisme, der først og fremmest gik ud på at gøre sig fri af den europæiske og amerikanske dominans og finde sin egen identitet og kultur. I Brasilien går han for at være modernismens far. Hans stil var nyskabende, vilter og frodig, og hans værker er blevet kaldt uakademiske og sært originale, da han har en forfriskende uformel stil.

’Macunaíma’ repræsenterer en sproglig fornyelse i brasiliansk litteratur, blandt andet med sit livlige talesprog. Selv var Mário de Andrade ikke nogen halvstuderet røver – han var uddannet pianist, en meget anerkendt musikforsker og litteraturkritiker og kendt for sit indgående kendskab til brasiliansk etnografi, myter og lokale traditioner, som han forskede i i mange år og undersøgte på sine store rundrejser i Brasilien og flere nabolande. Alt dette er grundlaget for ’Macunaíma’, som han efter eget udsagn skrev i løbet af seks uger i hængekøjen, mens han morede sig gevaldigt.

Bogen markerer bruddet med udenlandsk kulturindflydelse og er således en litterær uafhængighedserklæring, som han blev hyldet for helt frem til sin død i 1945.