Overlæge Clas Winding fra Team Angst og OCD på Psykiatrisk Center København introducerer filmen og fortæller om OCD (Obsessive Compulsive Disorder), behandlingen og de konsekvenser, sygdommen kan have for den enkelte og de pårørende. Introduktionen foregår på dansk og varer ca. 20 minutter.
Instruktør: James L. Brooks
Filmens hovedperson, forfatteren Melvin (Jack Nicholson), træder ikke på stregerne på fortovet, er bakteriehysterisk og har tre låse på hoveddøren. Livet med OCD er hårdt arbejde, og Melvin tvivler på, at det nogensinde bliver bedre. Ikke desto mindre bliver han venner med sin faste servitrice (Helen Hunt), en alenemor, og den homoseksuelle nabo (Greg Kinnear), som Melvin hjælper efter et overfald. Melvin må se sine dæmoner i øjnene, og venskaber udvikler sig – i takt med at symptomerne mindskes.
Medvirkende: Jack Nicholson, Helen Hunt, Greg Kinnear, Cuba Gooding Jr.
Original titel: As Good As It Gets
USA, 1997
35mm, 138 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år