Velkommen til en højskoledag - eller en hel højskoleuge - arrangeret i tæt samarbejde med Københavns Folkeuniversitet.
Hver formiddag byder på en illustreret forelæsning ved en ekspert, og om eftermiddagen ser vi en filmperle, der sætter billeder på dagens tema.
Du kan deltage hele ugen inkl. croissanter, kaffe og frokost at tage med fx på Filmtaget – så er prisen i alt 2.400 kr. (inkl. fortæring). Den køber du her: fukbh.dk/program/film-musik-og-teater/sommerhojskole-fem-af-de-store-fra-filmhistorien
Eller du kan købe billet til en enkelt dag uden forplejning for kun 140 kr. (110 kr. for medlemmer) - for det får du en to timers forelæsning og en filmklassiker - med indlagte pauser.
PROGRAM FREDAG:
9.00-9.15: Croissant og kaffe*
9.15-12.00: Verden rundt ved programredaktør, cand.mag. Rasmus Brendstrup, Cinemateket
12.00-13.00: Frokost*
13.00: Filmvisning: Satyajit Rays 'Apus verden' (1959)
*) For gæster med ugebillet inkl. forplejning - se bestillingslink ovenfor.
Instruktør: Satyajit Ray
Satyajit Ray åbnede dørene for indisk filmkunst på den internationale scene. Han blev hyldet af navne som Kurosawa og Scorsese og beviste ligesom førstnævnte, at stor filmkunst kunne opstå uden for de vestlige centre.
'Apus verden' er fortællingen om Apu, der er vokset op i fattige, men kulturelt rige omgivelser i Indien og nu gennemlever voksenlivets brutale sider: Han mister både sin kone og deres barn, og må siden konfrontere både sorg og forældreskab.
Filmen balancerer det intime og det universelle. Gennem enkle billeder, naturligt skuespil og poetisk realisme skaber Ray en fortælling, der rummer både personlige kriser og dyb menneskelig udvikling. Apu er netop ikke en klassisk helt, men et menneske i konstant forhandling med livet, kærligheden og tabet.
Filmen er tredje og sidste del af Satyajit Rays berømte Apu-trilogi. Rays humanistiske stil har siden haft enorm indflydelse på global auteurfilm – og hans blik for det almindelige liv lever videre i filmfortællere i bl.a. Iran og Latinamerika.
Medvirkende: Soumitra Chatterjee, Sharmila Tagore, Swapan Mukherji, S. Alke Chakravarty
Original titel: Apur sansar
Indien, 1959
Blu-Ray, 117 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle
Filmhistorien er ikke kun vestlig – og Rasmus Brendstrup giver os et indblik i filmkulturer uden for Hollywood og Europa. Vi skal til Latinamerika, Iran, Indien og flere steder, hvor filmen bruges til at fortælle om livsvilkår, drømme og modstand. Det er en opdagelsesrejse i filmens mangfoldighed.
Medvirkende: Rasmus Brendstrup
Danmark, 2025
Kendes ikke, 150 min.
Dansk tale