Udvalgte korte stumfilm med introduktion ved Casper Tybjerg fra Film- og Medievidenskab og live klaverledsagelse af pianist Lars Fjeldmose. Introduktionen er på dansk og varer ca. 15 minutter.
Instruktør: Edwin S. Porter
En af de helt store filmhistoriske milepæle, nemlig den første narrative film. Den blev instrueret og filmet af en af Thomas Edisons kameramænd, Edwin S. Porter, og skildrer en gruppe af banditter, der begår et togrøveri. Filmen var et nybrud både fortællemæssigt og teknisk, ikke mindst på grund af Porters brug af krydsklipning, og den blev en kolossal publikumssucces.
Medvirkende: A.C. Abadie, Gilbert M. 'Broncho Billy' Anderson, George Barnes, Justus D. Barnes
Original titel: The Great Train Robbery
USA, 1903
35mm, 12 min.
Engelske mellemtekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: ukendt
To malere skaber farverige levende billeder – og de behøver ikke engang pensler; med kameratricks maler de filmkunst.
Original titel: Peintres modernes
Frankrig, 1907
DCP, 6 min.
Uden dialog
Tilladt for børn over 15 år
En kort toilethumoristisk farce om en stakkels mand, der har forspist sig … på afføringsmiddel!
Original titel: C’est papa qui a pris la purge
Frankrig, 1907
DCP, 3 min.
Uden undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Zecca Ferdinand
En sulten hund stjæler et ordentligt kødben fra slagteren. Byens politistyrke sætter jagten i gang, men må se sig magtesløse over for det snedige bæst.
Frankrig, 1907
DCP, 6 min.
Uden undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: ukendt
Håndkoloreret, fransk dokumentarfilm, der viser dagligdagen i et pottemageri i Fransk Vestafrika.
Frankrig, 1907
DCP, 5 min.
Danske mellemtekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: August Blom
Da den unge, forældreløse Edith er på vej til London for at bo hos sin tante, kidnappes hun af agenter for den hvide slavehandel og indlogeres på et bordel. Heldigvis opsnapper Mr. Faith, som Edith har mødt kort forinden, at noget ikke er, som det skal være.
Danmark, 1911
DCP, 48 min.
Danske mellemtekster
Tirsdag 2. september
09:15
Filmuniversitetet - morgen: Stumfilmspotpourri m. intro v. Casper Tybjerg