‘Glory to the Queen’ med introduktion og georgisk vin efter filmen
Instruktør: Tatia Skhirtladze
Med den kolde krig som bagtæppe fortæller Skhirtladze den interessante historie om skakspilleren Nona Gaprindashvili, der fem gange blev verdensmester, og tre andre kvindelige georgiske skakspillere, der revolutionerede kvinde-skak og blev sovjetiske ikoner for kvindefrigørelse. Dokumentarfilmen kombinerer fantastiske arkivoptagelser, blandt andet fra skakturneringer i Moskva og Tbilisi i 50’erne og 60’erne, med aktuelle indslag med de fire kvinder, der alle stadig spiller skak og underviser. Det er dog kun den nu 80-årige Gaprindashvili der endnu deltager i turneringer. Det har i Georgien været almindeligt at bruden fik et skakspil som en del af medgiften, og I de fleste georgiske hjem har der derfor været et skakbræt, hvilket kan være en forklaring på, at landet har fostret så mange talentfulde skakspillere.
Georgien, 2020
DCP, 83 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år