CPH:DOX kortfilmpakke.

The Green Land

Instruktør: Inuk Silis Høegh

Bjergene, fjordene, isen. Grønlands vældige landskaber giver indtryk af at være evige, med mennesket som en blot forbipasserende gæst. Men forandringerne er i gang, og i sit storslået cinematiske værk griber den visuelle kunstner Inuk Silis Høegh ind i sit lands monumentale natur for at lade skabelsen og undergangen spejle sig i hinanden. Store ord, men intet mindre kan gøre det i et værk, der forener film, installation, Land Art og lydkunst (med en lydside skabt i tæt samarbejde med Jacob Kirkegaard) i en meditation over elementerne og vor egen flygtighed. Er den arktiske vildmark kun vild, fordi mennesket ikke kan kontrollere dem? Eller er det mon mennesket selv, der er ude af kontrol?



Grønland, 2021
DCP, 34 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Membrane

Instruktør: Jacob Kirkegaard

Lydkunstneren Jacob Kirkegaard er rejst tusindvis af kilometer fra El Paso til Tijuana, langs den voksende mur, der skiller Mexico og USA. En menneskeskabt membran af metal, der giver lyde fra sig og hvis stål-wirer synger i vinden, mens den strækker sig gennem landskabet fra ørkenen og ud til havet. I sit meditative video- og lydværk har Kirkegaard monteret mikrofoner på og omkring muren, for at næme sig en forståelse af dens dobbelte karakter som militant monument og abstraktion. I både panoramer og close-ups viser det sig nemlig, at dette umiddelbart så øde område af det sydvestlige USA har sit eget liv af lys og skygge - og lyd, ikke mindst.



Danmark, 2021
DCP, 37 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – CPH:DOX

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle