Huse, hytter og et baobab-træ udgør fysiske steder for ‘hjemlighed’ i dette dokumentar-portræt fra Burkina Faso, mens det er frivillige og ufrivillige sociale bånd, der er omdrejningspunktet. Introduceres af Jørgen Eskemose, arkitekt, lektor på KADK og leder af forskningsenheden ‘Department of Human Settlements’.
Instruktør: Simplice Herman Ganou
Polo tilhører en gruppe rastløse teenagere, som bor på gaden i Ouagadougou, Burkina Fasos hovedstad i Vestafrika. De bor under et stort, gammelt baobab-træ i et af Ouagas folkelige kvarterer og lever af at sælge solcellelamper og dekorere cykler med smeltede plastikposer. Polo har mistet sit ID-kort og må besøge sin fødelandsby. Uden han ved det har byens ældste medlem, som Polo har meldt sin ankomst til, også inviteret Polos mor, der efterlod ham som baby, og som han aldrig har set, til landsbyen. Filmens instruktør, Simplice Ganou, har hjulpet hjemløse unge i Ouagadougou som gadearbejder før han påbegyndte sin uddannelse som dokumentarfilminstruktør.
Original titel: Le Koro du Bakoro
Burkina Faso, Frankrig, 2017
78 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år