Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen over dig. Forestillingen er udendørs, så klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse.
Instruktør: Damien Chazelle
Nick har ønsket denne film, og han fortæller: ”Jeg ønsker ‘La La Land’, fordi den er en moderne film om kærlighed, og hvad, man nogle gange er nødt til at gøre for at opnå sine største drømme."
Han fortæller yderligere: "Der er gjort mange tanker bag hver eneste lille detalje fra lyset til kostumerne og lokationerne, og det fortjener at blive oplevet på det store lærred. En smuk historie med så godt skuespil, at det føles som rigtige personer og ikke som karakterer, især i Emma Stone og Ryan Goslings kemi.”
Tamia Dahlgaard har også ønsket filmen, og fortæller: ”Jeg kan huske, at filmen udkom omkring den tid, hvor jeg lige var startet i gymnasiet, og verden føltes bare så meget mere afslappet og ukompliceret dengang. Det var både før pandemien, inflationen og før alt det andet forfærdelige, som sker omkring os lige nu.”
Medvirkende: Ryan Gosling, Emma Stone, John Legend, Callie Hernandez
USA, Hong Kong, 2016
Digital DCP, 126 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle