Steen Møller Rasmussen 70 år - del 2

Frederiksberg d. 8.9.1996

Steen Møller Rasmussens film handler om sprog. “Film er udforskning af sprog,” har han sagt.

Og mest rørende kommer optagetheden af sprogets magt og afmagt måske til udtryk i denne film, hvor filmmageren på nærmest beckett’sk vis har iscenesat en samtale med forhindringer mellem kunstneren Peter Land (f. 1966) og den afasiramte kulturjournalist og tidsskriftsredaktør Niels Olaf Gudme (1944-2021).

Men ikke blot har de to medvirkende svært ved at kommunikere på grund af den enes sygdomsbetingede sproglammelse, også apparaturet har knas i maskineriet. Råfilmen er langt over sidste anvendelsesdato, og båndoptageren, en defekt Nagra, lyder, som om den har fået hikke.

Med andre ord: En kunstner (Land), som i sine tragikomiske videoværker har for vane at falde ned fra trappestiger eller barstole, udspørger et talehæmmet sprogmenneske, og samtalen dokumenteres på en filmstrimmel, der ikke kan fremkaldes, og en båndoptager, som er ude af sync.

I ’Frederiksberg d. 8.9. 1996’ er en ekstrem grad af sproglig modstand således selve præmissen, og filmen fremstår dermed som et smerteligt portræt, måske tillige et selvportræt – på én gang gribende og næsten ubærligt at se på. Det er en sjældent nøgen film, uden at nogen af de medvirkende dog klædes mere af, end de selv ønsker. Der er rust på samtlige tandhjul i sprogets maskine, og alligevel er man ikke i tvivl om, hvad der menes.

På overfladen skiftes mellem tale og tavshed, men mellem ordene og neden under det hele løber en strøm af betydning, som demonstrerer, at der i al kommunikation eksisterer en afstand mellem det, der siges, og det, der menes.

Danmark, 1996
Kendes ikke, 19 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Parachute Jump

Endnu et eksempel på en film, der dybest set handler om sprog: Om selve de levende billeders materiale og vanskelighederne ved at kommunikere. ’Parachute Jump’ er optaget i tre omgange på forskellige formater – Super 8, Hi8 video og DV Cam – og ud over denne mediemæssige ‘sprogforbistring’ har de medvirkende også i dén grad problemer med at udtrykke sig.

Filmen udforsker de betydninger, der knytter sig til titlens fotogene 'Faldskærmstårn', der står som et vartegn over den for længst lukkede forlystelsespark Steeplechase ved Coney Island, New York. Det 65 meter høje tårn, der blev bygget i forbindelse med Verdensudstillingen i 1939, er et velkendt motiv i fotokunstens historie og optræder tillige i mange film.

Tårnet blev taget ud af brug efter en alvorlig ulykke i 1964. Mere end tre årtier senere har Steen Møller Rasmussen stillet sig op på promenaden foran området, hvor Steeplechase lå – som ‘manden med kameraet’ – og bedt forbipasserende om at fortælle, hvad de ved om tårnet.

Vi er i Amerika, så sproget er – eller burde være – engelsk. Men netop fordi vi er i Amerika, regner en babylonisk forvirring af sprog ned over den, der vil i samtale. Filmmageren møder russisk, spansk, broken English, tegnsprog og billedsprog i sit forsøg på at få et enkelt svar. “På russisk hedder det ‘parachute’, men jeg ved ikke, hvad det hedder på engelsk,” siger én. “No speak Spanish,” siger en anden – og mener vist, at han ikke taler engelsk. En ung pige, fotografelev, med et kæmpe kamera på stativ, kan uden tøven slynge ud, at hendes projekt handler om “defunct amusement parks on the east coast of America” – men kunstfotografiets historie er hun ikke helt stiv i. En anden svarer godt for sig på spansk, men: “I don’t understand to say it in English.”

Hovedsagen er imidlertid, at selv om man ikke taler samme sprog, forstår man hinanden. Nogenlunde, i hvert fald.

Danmark, 1999
Kendes ikke, 15 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

One Shot

Instruktør: Steen Møller Rasmussen

Den amerikanske forfatter William S. Burroughs (1914-1997) indledte på sine ældre dage en anden karriere som billedkunstner og blev i den forbindelse især kendt for sine såkaldte ’Shotgun Paintings’, malerier, der blev skabt med brug af haglgeværer eller lignende våbentyper. Steen Møller Rasmussen fik den tanke, at hvis denne praksis skulle overføres til videokunst, kunne det eksempelvis udmønte sig i, at kunstneren rettede sit gevær mod kameraet – skød linsen i stedet for lærredet.

Og i 1995 lykkedes det ham faktisk at få forelagt denne idé for Burroughs, dog uden resultat. Otte år senere besøgte Møller Rasmussen den nu afdøde forfatters hjem i Lawrence, Kansas, i forbindelse med optagelserne til dokumentarfilmen ’Words of Advice – William S. Burroughs on the Road’ (s.m. Lars Movin, 2007). Og ved den lejlighed fik han adgang til selv at realisere sin vision om ’Shotgun Video Art’, idet han fik lov til at låne en specialfremstillet .45 revolver med kikkertsigte, som Burroughs havde fået forærende af sin kollega, gonzoforfatteren Hunter S. Thompson (1937-2005). Resultatet blev disse to ultrakorte videoer.

Danmark, 2003
Kendes ikke, 1 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

One Shot Two

Instruktør: Steen Møller Rasmussen

Den amerikanske forfatter William S. Burroughs (1914-1997) indledte på sine ældre dage en anden karriere som billedkunstner og blev i den forbindelse især kendt for sine såkaldte ’Shotgun Paintings’, malerier, der blev skabt med brug af haglgeværer eller lignende våbentyper. Steen Møller Rasmussen fik den tanke, at hvis denne praksis skulle overføres til videokunst, kunne det eksempelvis udmønte sig i, at kunstneren rettede sit gevær mod kameraet – skød linsen i stedet for lærredet.

Og i 1995 lykkedes det ham faktisk at få forelagt denne idé for Burroughs, dog uden resultat. Otte år senere besøgte Møller Rasmussen den nu afdøde forfatters hjem i Lawrence, Kansas, i forbindelse med optagelserne til dokumentarfilmen ’Words of Advice – William S. Burroughs on the Road’ (s.m. Lars Movin, 2007). Og ved den lejlighed fik han adgang til selv at realisere sin vision om ’Shotgun Video Art’, idet han fik lov til at låne en specialfremstillet .45 revolver med kikkertsigte, som Burroughs havde fået forærende af sin kollega, gonzoforfatteren Hunter S. Thompson (1937-2005). Resultatet blev disse to ultrakorte videoer.

Danmark, 2003
Kendes ikke, 1 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Richard Winther - en undersøgelse

Instruktør: Steen Møller Rasmussen

Et portræt af kunstneren Richard Winther (1926-2007), en ægte eksperimentator, der havde mere end interessen for filmtekniske rariteter tilfælles med instruktøren. Kodeordet er “undersøgelse”, og mere end én gang i filmen udbryder den imødekommende og excentriske vært: "Er det ikke morsomt!”

Og morsomt er det – i betydningen interessant, pudsigt, bemærkelsesværdigt. Der springes behændigt i emnerne, efterhånden som Winther generøst viser rundt i sin verden. Her er en ufuldendt rytterstatue, og her er resterne af den hest, der stod model. Her er reoler, der bugner af notater, skitser og fotografier, i sirlig orden, på rad og række. Og her er biblioteket, hvor et opslag i en bog om Edisons tidlige filmeksperimenter viser, at ejermanden har et nært forhold til de mange bind. Her er en garage fuld af døde svaner, der ligger og venter på, at fluerne får pillet kødet af benene. Og her er et skelet af et menneske, en mand, som mangler et hoved – Winther er ellers i besiddelse af en del kranier, som han har gemt fra krigen, hvor drengene spillede fodbold med dem på gaden, men de stammer alle sammen fra kvinder. Her er skelettet af en mårhund fra Japan, og her er en mappe med hundredvis af fotografier af den samme mur:

“Det er det, man kalder en undersøgelse.”

Sådan bliver det ved og ved i et rigt og fascinerende univers, stablet på benene af et menneske med en umættelig nysgerrighed efter at finde ud af, hvordan tingene fungerer og hænger sammen. Rundvisningen slutter i køkkenet, hvor filmmageren inviteres på frokost. Værten har i de sidste fem år levet af den samme mad: Hvidkål, løg og selleri stegt i vand – tilsat lidt kogte kartofler, rugbrød og en halv islandsk sildefilet. Dét hører også med, når det nysgerrige kamera er på besøg.

Og manden bag søgeren er ikke blot nyfigen, han er oprigtigt interesseret, ydmyg og langt hen ad vejen indforstået. Det er både monolog og samtale – selv om det stort set kun er den portrætterede, der siger noget. Som alle gode portrætfilm er filmen om Richard Winther også et selvportræt.

Medvirkende: Richard Winther

Danmark, 1999
Kendes ikke, 21 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Fotografi

Instruktør: Steen Møller Rasmussen

Hvad er et godt fotografi? Det spørgsmål må naturligvis optage et billedmenneske som Steen Møller Rasmussen, og gennem fire intense møder med kolleger fra forskellige generationer og traditioner søger han svar. Fælles for møderne er, at de portrætterede ikke filmes, mens de udfører deres metier. Snarere er der tale om et koncentreret samvær, hvor man med afsæt i fælles iagttagelser i nuet søger at indkredse såvel den individuelle praksis som selve fotografiets væsen.

Første i rækken er Keld Helmer-Petersen (1920-2013), der taler om motivets mystiske fascinationskraft, om kunstnerens håndskrift og om det gode fotografi som resultatet af målrettet arbejde.

Per Bak Jensen (f. 1949) overtager stafetten og taler om, at et fotografi altid i en vis forstand er et billede af fotografen; hvorpå han rejser han spørgsmålet om, hvorvidt et fotografi er et billede af noget eller et billede på noget.

Næste i rækken er Krass Clement (f. 1946), der reflekterer videre over spørgsmålet ved at tale om fotografiets forbundethed med virkeligheden; men også om dets mellemværende med det magiske.

Endelig viser Kirsten Klein (f. 1945) rundt i pløjemarkerne på Mors, mens hun taler om de mange ressourcer, fotografiet kan hente ud af naturen.

Fire møder, fire locations, fire årstider, fire bud på vejen til det gode fotografi.

Danmark, 2006
Kendes ikke, 34 min.
Dansk tale
Tilladt for alle