Få en smittende introduktion til dokumentaren 'Der Zauberberg' om Thomas Manns klassiske romanværk 'Trolddomsbjerget'. Uanset om du har læst bogen eller ej, lover vi at du får lyst til at undersøge den nærmere.

Hvordan kan vi bruge Thomas Mann i dag – som filosof, samfundstænker og litterær vejviser?

Ph.d.-studerende Frederik Boris Hylstrup Olsen (Aarhus Universitet) forsker i krydsfeltet mellem dannelse, tid og idéhistorie, og han er aktuel som redaktør på en kommende antologi om Thomas Mann. I antologien undersøger han bl.a., hvordan Manns tidsfilosofi og samfundssyn fortsat kan inspirere moderne tænkning.

Frederik Boris Hylstrup Olsen besøger Cinemateket den 2. august og vil indlede dokumentaren ’Der Zauberberg’ – et poetisk og reflekterende portræt af forfatteren Thomas Mann og hans idéverden.

Oplægsholder til visningen af ’Der Zauberberg’ den 6. september er Morten Dyssel, cand.mag. i tysk litteratur og formand for Det Danske Thomas Mann Selskab.

Oplægget varer begge gange 20 minutter og foregår på dansk.

Desuden er der en visning uden introduktion torsdag den 21. august kl. 16:30.

Der Zauberberg

Instruktør: André Schäfer

‘Der Zauberberg’ er en dokumentar for litteraturnørder og Mann-entusiaster – optaget netop dér, hvor romanens handling udspiller sig: i de schweiziske alper omkring det historiske sanatorium Schatzalp. Her, midt i sne og tynd bjergluft, lader filmen os genopleve Thomas Manns monumentale roman, hvor unge Hans Castorp ankommer for et kort visit – og ender med at blive i syv år.

Dokumentaren er rig på stemning og natur, men det er samtalerne med nutidige eksperter, der for alvor åbner værket op. Gennem kloge og kærlige læsninger belyses romanens filosofiske dybder og satiriske elegance – og hvordan ‘Der Zauberberg’ med kirurgisk præcision gennemlyser sin epoke. Her fortælles ikke blot om romanen – filmen ER et besøg på bjerget.

Instruktøren André Schäfer er kendt for sin særlige forkærlighed for litterære portrætter, og Der Zauberberg markerer endnu et kærligt og grundigt blik på Thomas Manns verden. Schäfer har tidligere kastet sig over både store kulturpersonligheder og tyske åndsgiganter – og her forener han sin begejstring for Mann med en sans for både atmosfære og intellektuel dybde.



Schweiz, Tyskland, 2024
DCP, 52 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Køb billetter

Lørdag 6. september
17:30

Billetter

Trolddomsbjerget: Talk + film / Thomas Mann 150 år

Film i serien – Thomas Mann - film og litteratur

06. sep

Trolddomsbjerget: Talk + film / Thomas Mann 150 år

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle