Mange har en bestemt yndlingsfilm, som de altid vender tilbage til. Den film, der åbenbarer verden og forklarer alt. Weekendavisens skribenter præsenterer de film, de elsker mest, og fortæller hvorfor.
Den 13. august har kulturjournalist Amalie Langballe valgt sin yndlingsfilm: ‘Stolthed og fordom’ af Joe Wright fra 2005. Filmen introduceres i Himmelbio af skribenten selv, og oplægget på dansk har en varighed på cirka 15 minutter.
Instruktør: Joe Wright
Kulturjournalist Amalie Langballe begrunder sit filmvalg således: "I godt 200 år har 'Stolthed og fordom' defineret, hvad kærlighed er, for generationer af kvinder – heriblandt mig selv. Jeg så Joe Wrights filmatisering i biografen i 7. klasse med min veninde, og jeg kan lige så tydeligt huske, at da min engelsklærer hørte, hvad vi skulle se, sagde hun: Den kommer I til at elske."
"Og det gjorde vi. Keira Knightley er Elizabeth Bennet – (for) hurtig, romantisk og djævelsk charmerende – og Matthew Macfadyen er Mr. Darcy i al sin generte ordentlighed. Den var uimodståelig for et 13-årigt pigehjerte, og den er lige så uimodståelig i dag."
Medvirkende: Keira Knightley, Donald Sutherland, Brenda Blethyn, Judi Dench
Original titel: Pride and Prejudice
Frankrig, Storbritannien, USA, 2005
Digital DCP, 127 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år