Areeb Zuaiter blev inspireret til ’Yalla Parkour’ efter at have set unge mænd lave parkour i Gaza midt i eksplosioner.

Hun kontaktede Ahmed Matar, og sammen udforsker de Gaza gennem parkour som et symbol på modstand og frihed. Zuaiter bruger en fragmenteret fortællestil og voiceover-dagbøger fra sin afdøde mor for at skabe en personlig forbindelse og reflektere over sin palæstinensiske identitet.

Hun siger: ”Det at være palæstinenser er ikke bare en nationalitet, det er en følelse, en længsel, der aldrig rigtig kan slukkes.”

En dansk anmelder fra Information roser filmen for dens “nærværende og ærlige skildring af bevægelse som modstand,” og fremhæver, at dokumentaren “giver et unikt indblik i Gaza fra et nyt perspektiv” (Information, 2024).