Børnebiffen

Kvalitetsfilm for de mindste

1. apr - 31. maj

Oplev en stribe gode børnefilm i april og maj, bl.a. ’Min flyvende mor’ og klassikeren ’Den røde ballon’, samt flere seje filmevents målrettet børn.

Børnebiffen viser kvalitetsfilm for de 3-7-årige filmelskere hver onsdag til fredag kl. 10.00 og 11.00 – samt lørdag og søndag kl. 11.15 og 12.30. Filmenes varighed og indhold er tilpasset børnenes alder.
På hverdage er Børnebiffen gratis for alle gæster. I weekender og ferier tilbydes Børnebiffen til en pris af 30 kr.

Børnebiffen er fuld af sjove og skæve bekendtskaber i april: En ulv, der danser ballet. En elefant, hvis højeste ønske er at få en ny cykel. En dreng, hvis mor er flyvemaskine.
Skal du starte i skole efter sommerferien? Så se med her. I maj viser Børnebiffen nemlig en række film, der handler om at gå på fritidshjem og skulle starte i skole: ’Kaninpigen’, ’Røde ører’ og ’Drengen Su’.

BØRNEEVENTS I APRIL OG MAJ
Tegn din drøm – og lav den til en film. Efter visningen af ’Min flyvende mor’ den 13. april kl. 10.00 afholdes en workshop, hvor børnene kan tegne, hvad de drømmer om at blive – og bagefter forvandle deres tegning til en animationsfilm.

Farvelæg Paris og send din egen ballon afsted. Efter visningen af ’Den røde ballon’ den 21. april kl. 12.30 inviterer Børnebiffen til hyggelig tegne- og stop motion-workshop – med gratis saft, kaffe og småkager.

Efter tiger-filmene den 26. maj kl. 12.30 inviterer Børnebiffen til hyggelig tegne- og tatoverings-workshop – ligeledes med gratis saft, kaffe og småkager. Tegn din egen tiger og få en sej tiger-børnetatovering med hjem.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket

Køb billetter

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9