Nordkorea set indefra

Få ved det, men det kommunistiske Nordkorea har gennem årtier været en filmfokuseret nation. Med deres melodramatiske skildringer af menneskelig modgang under tyranner er storfilmene ’The Flower Girl’ (1972) og ’Pulgasari’ (1985) begge ganske seværdige.

Men filmene kan med fordel ses i historisk kontekst: Den ene foregår i 1920’erne og 30’erne, hvor Japan endnu havde magten i landet. Den anden under et fortidigt monarki. Begge hylder kommunistiske idealer – og vel at mærke på en tid, hvor kommunismen endnu var en kilde til inspiration verden over. Til det yngre nordkoreanske publikum er budskabet fint og tidløst: Glem aldrig, hvilke ofre jeres forældre har bragt for at skabe jer et godt liv.

I 1970’erne var den nordkoreanske magtelite så optaget af at skabe prestigefilm efter udenlandsk mønster, at man tog den mindst forventelige rute: Kidnappede en sydkoreansk top-instruktør under et ophold i Hongkong, holdt ham i skak ved at gøre det samme med hans skuespillerhustru, straffede flugtforsøg med hårde fængselsdomme og fik efter en omgang moderat hjernevask omsider, hvad man ville have. Hjernevask og propaganda er også i centrum i seriens to øvrige film – på meget forskellig vis.

Serien præsenteres i samarbejde med Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet og byder på foredrag ved to Korea-eksperter.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket