Don't Fear the Weird

SINDET & FILMEN-FESTIVAL - 11. - 13. SEPTEMBER

10. sep - 20. sep

Den 11.-13.september åbner vi endnu en gang dørene op for festivalen Don’t Fear the Weird, der stiller skarpt på psykisk sygdom på film og i virkelighedens verden. Vi supplerer med to optaktsarrangementer den 10. september og en bonus-event den 14. september.

Hvilken ’weirdo’ er du til – på film altså? Heath Ledgers vanvittige joker eller den smukke, tungsindige Kirsten Dunst i ’Melancholia’? Citerer du jævnligt De Niros gale taxachauffør (”You talkin’ to me?”), eller foretrækker du Jack Nicholsons drevne ”What if this is as good as it gets?”

Så må du ikke snyde dig selv for tre dage i selskab med det bedste inden for filmens og psykiatriens verden, når festivalen Don’t Fear the Weird for tredje år i træk stiller skarpt på psykisk sygdom på film og i virkelighedens verden. Festivalen ruller i dagene 11.-13. september, men er suppleret med to optaktsarrangementer den 10. september og en bonus-event den 14. september.

Igen i år er det samspillet mellem stjernerne på det store lærred og virkelighedens helte, der bærer os gennem et program spækket med aktuelle og tankevækkende temaer.

Don’t Fear the Weird-festivalens mission er at få sat fokus på psykisk sygdom – at det ikke er noget fra en fremmed planet, men hverdag for rigtig mange mennesker. Derfor har vi nok en gang suppleret spillefilmene med beretninger fra dem, der har psykisk sygdom tæt inde på livet, og som tør at sætte ord på dét, mange stadig er bange for at tale om.

Festivalen er skabt i samarbejde med PsykInfo Region Hovedstaden og Outsideren.

Louise Høgenhaven Andersen og Caroline Osander / PsykInfo Region Hovedstaden
Camilla Kragh Fruensgaard / Outsideren
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9