Cinemateket
Serie
Uden en trævl
Da Danmark for 50 år siden – i maj 1969 – som det første land i verden afskaffede voksencensuren og dermed slap billedpornografien løs, vakte det stor international forargelse. Enkelte røster roste…
Da Danmark for 50 år siden – i maj 1969 – som det første land i verden afskaffede voksencensuren og dermed slap billedpornografien løs, vakte det stor international forargelse. Enkelte røster roste dog Danmark for nationens frisind og for at tage ytringsfriheden alvorligt. Voksencensurens afskaffelse medførte en bølge af filmpornografiske eksportsucceser i den frie kærligheds navn, men den seksuelle revolution i dansk film havde været undervejs i længere tid.
Vi præsenterer således eksempler på film, der varmede op til gennembruddet, herunder filmatiseringen af Siv Holms pornosucces ’Jeg – en kvinde’ (1965), Knud Leif Thomsens ’Gift’ (1966) og ’Uden en trævl’ (1968), instrueret af Annelise Meineche. ’Gift’ var tænkt til at fungere som en moralsk advarsel mod pornografiens væsen, men at censuren forsynede filmens hardcore-pornografiske klip med store hvide krydser førte i stedet til en debat om afskaffelse af censuren.
’Uden en trævl’ blev totalforbudt af den danske filmcensur, men efter en hurtig appelsag sluppet fri igen med fire mindre fraklip. Seks måneder efter premieren var voksencensuren afskaffet, og Palladium kunne udsende en uforkortet version og endnu en gang lokke publikum til.
1969-loven udløste også en række film, som mere eller mindre var dokumentariske reportager fra det berygtede danske pornomiljø, herunder Annelise Hovmands ’Et døgn med Ilse’ (1971) og tre dokumentarfilm af Nils Vest, som den 15. juni selv præsenterer filmene.
Sengekants- og stjernetegns-serierne trak et stort mainstreampublikum i biografen for at se porno pakket ind i hyggelig folkekomedie. Bølgen blev sat i gang af ’Mazurka på sengekanten’ (1970). Vi viser desuden ’Der må være en sengekant’, som gik noget længere i tydelige erotiske scener. Dermed nærmede man sig stjernetegns-filmene, der alle præsenterede hardcore-porno. Vi viser ’I jomfruens tegn’, som blev rost for sin charmerende hippieromantik og sine sexscener: ”En saftig kødelighed tilstræbes og nås ganske ofte,” hedder det i Gyldendals dansk filmguide. Alle film i serien præsenteres med oplæg og debat.
Jesper Andersen & Tobias Lynge Herler, programredaktører / Cinemateket
Se mere
Vi præsenterer således eksempler på film, der varmede op til gennembruddet, herunder filmatiseringen af Siv Holms pornosucces ’Jeg – en kvinde’ (1965), Knud Leif Thomsens ’Gift’ (1966) og ’Uden en trævl’ (1968), instrueret af Annelise Meineche. ’Gift’ var tænkt til at fungere som en moralsk advarsel mod pornografiens væsen, men at censuren forsynede filmens hardcore-pornografiske klip med store hvide krydser førte i stedet til en debat om afskaffelse af censuren.
’Uden en trævl’ blev totalforbudt af den danske filmcensur, men efter en hurtig appelsag sluppet fri igen med fire mindre fraklip. Seks måneder efter premieren var voksencensuren afskaffet, og Palladium kunne udsende en uforkortet version og endnu en gang lokke publikum til.
1969-loven udløste også en række film, som mere eller mindre var dokumentariske reportager fra det berygtede danske pornomiljø, herunder Annelise Hovmands ’Et døgn med Ilse’ (1971) og tre dokumentarfilm af Nils Vest, som den 15. juni selv præsenterer filmene.
Sengekants- og stjernetegns-serierne trak et stort mainstreampublikum i biografen for at se porno pakket ind i hyggelig folkekomedie. Bølgen blev sat i gang af ’Mazurka på sengekanten’ (1970). Vi viser desuden ’Der må være en sengekant’, som gik noget længere i tydelige erotiske scener. Dermed nærmede man sig stjernetegns-filmene, der alle præsenterede hardcore-porno. Vi viser ’I jomfruens tegn’, som blev rost for sin charmerende hippieromantik og sine sexscener: ”En saftig kødelighed tilstræbes og nås ganske ofte,” hedder det i Gyldendals dansk filmguide. Alle film i serien præsenteres med oplæg og debat.
Jesper Andersen & Tobias Lynge Herler, programredaktører / Cinemateket
