Den 24. april er der biografpremiere på den længe imødesete bag-kulisserne-biopic ‘Gøg og Gokke’ med John C. Reilly og Steve Coogan i titelrollerne. Filmen følger parret i karrierens absolutte…
Den 24. april er der biografpremiere på den længe imødesete bag-kulisserne-biopic ‘Gøg og Gokke’ med John C. Reilly og Steve Coogan i titelrollerne. Filmen følger parret i karrierens absolutte sensommer, da de tager på turné i England i 1953.
Vi benytter lejligheden til at fortælle om tiden, der gik forud: Den mulige inspiration fra danske Fy & Bi, Gøg og Gokkes første møde i 1921, instruktøren Hal Roachs blik for kemien mellem de to. Og derfra naturligvis udviklingen af deres fuldkommen geniale slapstick gennem både stumme og larmende kortfilm, op ad stiger og ned gennem kloakdæksler, til parret i 1930’erne fulgte med publikumskravet om spillefilm – med lidt mere vekslende held.
Se dem i alle former – og hør også om deres berømte København-besøg i 1947 – når vi i samarbejde med Brian Iskov og Gøg og Gokke-selskabet Tit for Tat inviterer på rejse til bowlerhattenes og de slugte søms land. Bemærk, at filmene ikke er tekstet på dansk, men at det er tilladt at sufflere undervejs! Billetpris: 50 kr.
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Se mere
Film i serien
05. maj.
Gøg og Gokke i Danmark
05. maj.
I det vilde Vesten
12. maj.
Gøg og Gokke-show: Kortfilm med introduktion og levende musik
17. maj.
Ørkenens sønner
30. maj.
Gøg og Gokke: Tre kortfilm
16. jun.
Gøg og Gokke: Tre kortfilm
16. jun.
Ørkenens sønner
23. jun.
I det vilde Vesten
Tilmeld dig Cinematekets ugentlige nyhedsbrev
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.