Det politisk ukorrekte

CINEMATEKET OG DANMARK PÅ FILM PRÆSENTERER

5. aug - 29. sep

I august og september undersøger Cinemateket det politisk ukorrekte og sætter bl.a. fokus på sociale medier, kvindesyn, etnocentrisme, radikalisering og 'æstetisk fascisme'.

Der luges ud i kulturarven for øjeblikket – fra Pippis 'negerkonge'-far til Halfdan Rasmussens 'hottentotter'. Men hvad med den filmarv, Det Danske Filminstitut digitaliserer og formidler?

Graver man ned i kasserne, vælter det frem med race- og kønsstereotyper, etnocentriske repræsentationer af ’udanskere’, særligt grønlændere, svenskere og folk fra varme lande. Kampagnefilm 'fat-shamer' den dovne sofavælger, oplysningsfilm for husmoderskoler fremstiller unge kvinder som tumpedumme finker, for hvem en solid omgang oplæring i hjemkundskab er den eneste vej til et lykkeligt ægteskab, mens ægtemændene resigneret ryster på hovedet, godt gemt bag dagens avis. Kvinder!

For sådan talte man, sådan fortalte man historier, sådan lokkede man folk i biografen, og sådan oplyste man befolkningen med film, som staten producerede – sådan var det bare, og det meste blev utvivlsomt gjort med de bedste intentioner.

Tilsammen udgør disse film en forbindelse til vores fælles fortid, som vi mener det er vigtigt forbliver intakt. Derfor sætter vi ikke politisk ukorrekte film tilbage på arkivhylderne. Vi sætter dem i stedet til debat – det sker den 14. august – og til fri afbenyttelse på nettet via streaming-sitet DanmarkPaaFilm.dk.

Som supplement til de danske arkivfilm sætter vi i august og september fokus på det politisk ukorrekte som fænomen. Ikke for sensationalismens skyld, men for gennem markante filmeksempler at få diskuteret, hvad begrebet egentlig rummer af tolkningsmuligheder og historiske forskydninger. Vi sætter bl.a. fokus på sociale medier, kvindesyn, etnocentrisme, radikalisering og ’æstetisk fascisme’.

Lars-Martin Sørensen, forskningsleder / Det Danske Filminstitut
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30