Det siger en del om han-elefanternes historiske dominans i Hollywood, at en af de vigtigste kvinder i Hollywoods historie er ukendt for langt de fleste. Dorothy Arzner hed hun – og hendes…
Det siger en del om han-elefanternes historiske dominans i Hollywood, at en af de vigtigste kvinder i Hollywoods historie er ukendt for langt de fleste. Dorothy Arzner hed hun – og hendes generalieblad er lige så imponerende, som hendes historie er væsentlig.
Fra starten var det kvindernes historier, hun fortalte – eller hun vinklede historierne, så kvindefigurerne fik selvstændighed og rationale. Hun kunne genfortolke et eksisterende værk, så skurken blev til offer. Og helt centralt: Hun underminerede billedet af den monogame og heteroseksuelle ægteskabsinstitution som det eneste saliggørende.
Dorothy Arzner (1897-1979) banede sin egen vej i Hollywood via manuskriptafdelingen, klipperummet og assistentjobs. Hun var den første klipper i Hollywood, der blev krediteret på lærredet som sådan. I 1927 instruerede hun Paramount-studiets første lydfilm og opfandt til formålet den revolutionerende boomstangs-mikrofon.
Hun gav power-kvinderne Katharine Hepburn, Lucille Ball og Rosalind Russell deres første hovedroller og opnåede, hvad forgængerne Lilian Gish og Lois Weber ikke gjorde, nemlig at blive optaget i Hollywood-instruktørernes fine klub, Directors Guild. Dorothy Arzner var den eneste kvindelige instruktør i Hollywood fra 1927 til 1943 – og hun er stadig den kvindelige instruktør, som har lavet flest spillefilm der. 17 styks blev det til.
Den 1. oktober – præcis på 40-års-dagen for hendes død – blænder vi i samarbejde med festivalerne POW og MIX op for hendes nok bedste film, ’Dance, Girl, Dance’ samt et foredrag om hendes virke og betydning, inden vi i november – oven på POW og MIX – viser fem af hendes andre glemte perler, herunder storfilmen ’Blod og sand’ med Rudolph Valentino.
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Se mere
Film i serien
11. maj.
‘I lyst og død’ (‘A New Leaf’) m. intro til Elaine Mays filmværk
17. maj.
‘Mikey og Nicky – jaget af fortiden’ m. intro
20. maj.
I lyst og død
29. maj.
Mikey og Nicky – jaget af fortiden
04. jun.
‘Hjerteknuseren’ (‘The Heartbreak Kid’) m. samtale om jødisk humor
10. jun.
‘Ishtar’ m. intro om Mays filmiske kendetegn
14. jun.
Hjerteknuseren
25. jun.
Ishtar
Tilmeld dig Cinematekets ugentlige nyhedsbrev
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.