Copenhagen Short Film Festival 2021

Animation, dokumentar, magisk realisme og horror

6. okt - 9. okt

Kom med til Copenhagen Short Film Festival 2021, hvor vi i år har fokus på animation, dokumentar, magisk realisme og horror. Desuden tilbyder vi tre masterclasses i Cinemateket om distribution, klipning og fotografering.

Velkommen til den 9. udgave af Copenhagen Short Film Festival. Vi glæder os til at præsentere dig for nogle fantastiske kortfilm.


Årets festival har et kæmpe udvalg af film – alt fra animation og magisk realisme til horror og alverdens dokumentarfilm. Vi har til årets festival dedikeret et par programmer til udvalgte områder som Baltikum, Polen, Grønland og Færøerne, hvor vi tager pulsen på filmscenen i de pågældende lande - og vi kan garantere den lever i bedste velgående.


Vi har desuden æren af at være det første land i Skandinavien til at vise et udvalg af den tyske kunstner, filmskaber og aktivist Gabriele Stötzers film, som bliver vist i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark på Kunsthal Charlottenborg. Til visningen vil du kunne møde Stötzer, når hun efter visningen deltager i en Q&A med filmkurator Claus Löser.


Du kan også tilegne dig ny viden og egenskaber til vores tre masterclasses, hvor du kan blive klogere på at distribuere din kortfilm med Katie McCullough og Ian Bignell fra Festival Formular, klippe kortfilm med Dansk Filmklipperselskab, eller høre hvad det vil sige at være filmfotograf med Manuel Alberto Claro.



Er du mere til live events kan du tage med til vores foley-event, hvor lydkunstner Frederik Nielbo og komponist Karl Heding vil demonstrere, hvordan man laver foley til stumfilm. Eller du kan tage med til vores øl- og kortfilms-smagning, hvor vi har allieret os med Dispensary, som parrer en øl med nogle kortfilm.


Derudover kan du gå på opdagelse i de over 80 kortfilm, som vi viser under festivalen. Vi garanterer at der er noget for enhver smag. Husk også vores børneprogram, som i år er blevet til sin egen mini-festival, der løber af stablen d. 13.-17. oktober. Hver dag viser vi nogle fantastiske kortfilm for de mindste og deres forældre i samarbejde med Børnebiffen i Cinemateket.

Vi glæder os til at se dig til Copenhagen Short Film Festival 2021! Læs mere om festivalen, programmet og køb dine billetter på vores hjemmeside www.csff.dk

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9