Hitchcock-triptykon

Verdens bedste film fylder 60 år

11. nov - 30. dec

Oplev tre af Hitchcocks bedste film – 'En kvinde skygges', 'I tvivlens skygge' og 'Skjulte øjne' – med dertilhørende dybdegående foredrag af Hitchcock-eksperten Donald Spoto. Den 11. november er der desuden All-American middag a la Hitch.

’Vertigo’ – eller på dansk ’En kvinde skygges’ – har på 60-året for sin premiere fået den helt store digitale overhaling, så man kan nyde Hitchcocks fænomenale brug af smaragdgrønne og dybrøde signalfarver.

Filmen er en af dem, der bare bliver mere raffineret ved hvert gennemsyn, løftet af Kim Novaks og James Stewarts mørke blikke og ”et manuskript af stor skønhed og subtilitet,” som Hitchcock-eksperten Donald Spoto formulerer det.

Den 11. november samt 6. og 9. december lader vi den altid smittende, generøse og til tænderne velforberedte Spoto udføre tre af sine øjenåbnende værkanalyser. Han har selv valgt filmene til denne pakkekalender for voksne – ’Shadow of a Doubt’, ’Rear Window’ og ’Vertigo’, som originaltitlerne lyder – og signerer efterfølgende bøger til de interesserede.

EKSTRA: HITCHCOCK-MIDDAG I SULT

Efter 'Skyggen af tvivl' og foredrag den 11. november er der - hvis man har lyst - mulighed for at gå ombord i en All-American middag i filmens ånd (og efter Hitchcocks smag!), når Restaurant SULT retter an. Menu: Meatloaf med porrer, kartoffelmos a la Hitchcock, brun sovs, grøntsager, salat, brød og smør. Postevand er inkluderet i måltidet.

Middagen kræver forudbestilling senest den 6. november, koster 145 kr. og betales direkte i Restaurant SULT på aftenen. Gør sådan her:

1) Book bord via www.restaurantsult.dk (herunder profil hos www.dinnerbooking.dk - det er gratis).
2) Bestil tid kl. 19.00
3) Husk at skrive 'Hitchcock' i kommentarfeltet.

Tilbuddet gælder så længe lager og pladser haves.

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30