Artikel skrevet af Sidonia Tabita Waco, praktikant, Cinemateket
”For første gang i flere måneder havde jeg faktisk 2-3 vågne timer, hvor jeg ikke skænkede corona en tanke. Tak, tak og atter tak.”
Sådan skrev en Facebook-bruger på Cinematekets side tilbage i maj måned.
Cinematekets pop-up drive-in bio i Københavns Nordhavnskvarter blev mødt med stor publikumsbegejstring, da det åbnede i fire uger i maj 2020. Gæsterne strømmede til en øde deponiplads mellem industribygninger og skibscontainere ved Københavns kommende kulturelle smeltedigel, Tunnelfabrikken, for at komme ud af hjemmene og få en filmoplevelse, som mange hungrede efter.
Et populært initiativ
Hen over en måned samledes mere end 7.000 gæster til filmvisninger under åben himmel i maj måneds overraskende kulde. Med havet i sigte blev de mange biler, som ankom til parkeringspladsen hver dag fra d. 2.-29. maj, anvist til deres pladser af vestklædte, smilende medarbejdere fra Cinemateket. Larmen fra bilernes motorer, snakken fra medarbejdere og de tilkomne gæster og musikken fra bilernes radio fyldte den store plads, der dannede ramme om film under åben himmel.
Cinematekets daglige leder Kenneth Just husker tilbage på oplevelsen som noget, folk havde brug for på daværende tidspunkt. Han fortæller:
”Langt de fleste gæster synes, det var hyggeligt og enormt sjovt. Hvis vi husker tilbage, så var det en periode, hvor man ikke måtte foretage sig noget, og der var ingenting at tage sig til. 95 procent af gæsterne var sindssygt glade for bare at kunne komme ud og sidde i deres bil, spise en burger og se en film. For os medarbejdere var det megen glæde forbundet med at møde disse mennesker.”
Det kunne mærkes på billetsalget, at københavnerne hungrede efter at komme ud og se film i en anden sammenhæng end i hjemmestuerne. Ganske få timer efter at projektets budskab blev lanceret på Cinematekets digitale kanaler, blev billetterne til de første planlagte visninger revet væk. Johannes Nidam, som er markedsføringsansvarlig i Cinemateket, husker det sådan her:
“Vi solgte alle billetter på ingen tid. Det betød også, at jeg pludselig sad hjemme i døgndrift og agerede kundeservice, fordi folk hele tiden spurgte, om der var nye billetter, eller om der kom flere forestillinger. Det var en sjov, anderledes og lærerig udfordring.”
En af de kulturhungrende gæster som havde glædet sig til at komme i drive-in biografen var 30-årige Christina Barré, der er selvstændigt erhvervsdrivende. Hun erindrer tidspunktet, hvor drive-in-biografen blev offentliggjort.
”Det var utrolig hyggeligt og dejligt at komme ud og se film igen! Det var midt under lockdown, hvor man ikke havde været ude for en dør, i hvad der føltes som evigheder. Det var helt fortryllende at skulle lave noget sammen.”
En kreativ udfordring
Da regeringen tilbage i foråret annoncerede en national nedlukning, stod medarbejdere i Cinemateket over for en udfordring. Kenneth Just fortæller om processen:
“Som med de fleste store projekter var der mange ender, der skulle mødes. Meyers skulle lige til at genåbne Restaurant SULT i Cinemateket – det var præcis den dag, landet lukkede ned. Men der var et tomt område ude i Nordhavn, hvor Claus Meyer kendte ejeren. På den måde udviklede en aprilsnar fra Cinematekets Facebook-side om åbning af en drive-in bio sig fra fantasi til virkelighed.”
Men ét er at vise film og servere mad på Gothersgade – noget andet at forvandle en byggeplads til en biograf, fortæller han.
”Der skulle selvfølgelig koordineres og skaffes mange ting såsom pavillontelte, hænder, kabler og en masse andet. Men vi ankom også til en byggeplads fyldt med skrald og skibscontainere. Min største oplevelse var at være derude og se, hvordan lærredet blev bygget. Det var ca. 15 af de største skibscontainere stablet sammen til en kæmpe væg med et lærred spændt på. De nederste containere blev fyldt med sand og jord, så de ikke skulle vælte. Der gik mange besøg derude, før jeg virkelig kunne se det: Dét der, det er da en biograf.”
Pladsen inden drive-in biografen (foto: privat)
Filmene var håndplukket af Cinemateket – og publikum kunne allerede i april stemme på deres favoritter. Men listen var ikke uendelig, fortæller filmkoordinator i Cinemateket Lone Sardemann:
"Vi havde en speciel udfordring med at skaffe filmene. For mange af de udenlandske selskaber, vi normalt ville bede sende digitale filer med biograffilm, var lukket ned. Så enten skulle vi skaffe filmene på fysiske harddiske eller via en slags links, der var nye for os. Så det var også det muliges kunst – det var simpelthen ikke alle film, det var muligt at skaffe under nedlukningen. Samtidig ville vi gerne vise hele spektret af, hvad Cinemateket står for."
Hendes kollega Morten Tang supplerer:
”De første 14 dages filmudvalg var bredere og lidt mere publikumssikkert, samtidig med at det havde nyhedens interesse. Derefter var der lidt længere mellem de udsolgte visninger. Men man kan ikke sige andet, end at det overvejende har været en kæmpe positiv oplevelse – noget man tager med sig gennem livet. Folk har været så glade. Rigtig mange savnede fællesoplevelser, og mange havde aldrig prøvet at køre ind i en drive-in biograf. Kombinationen gjorde, at folk fik noget savnet og noget nyt på en og samme tid. Og når man kan vise 'Cleo fra 5 til 7' for 60-70 biler, selv om det er fransk filmhistorie i sort/hvid – så har man jo fat i noget rigtigt.”
"Jeg har en sjov lille historie," indskyder Lone Sardemann. "Jeg skulle dirigere biler rundt på en del af aftenerne, og jeg syntes jeg kunne genkende en pelsklædt dame i en Tesla-bil fra aftenen før. Hun fortalte mig så, at det var hendes femte gang på pladsen. Hun elskede det simpelthen så meget!”
(Du kan se det fulde drive-in program HER).
Et stort øjeblik
Når Christina Barré i dag tænker tilbage på drive-in-oplevelsen, husker hun særligt overraskelserne i forbindelse med visningen af ’Blinkende lygter’ den 7. maj: Musikoptræden inden filmen og besøg af skuespillerne Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Ulrich Thomsen. De skulle i anledningen byde velkommen til gæsterne i anledning af filmens 20-års-jubilæum. I dag, syv måneder efter begivenheden, fortæller Christina Barré om oplevelsen:
”Der var en smuk solnedgang, og stemningen den dag var kanon. Og så toppede det jo lige med surprise-optræden af ’Guldreng’, og at castet fra ’Blinkende Lygter’ selv var til stede. Da de ankom, dyttede alle bilerne i stedet for klapsalver. Det var en super sjov aften.”
Teamet fra 'Blinkende Lygter' (foto: Anders Fabricius Hansen)
Det med skuespillerne kom først i stand et par dage forinden, og der var en spænding fra Cinemateket om, hvordan det hele ville blive spænde af, fortæller Kenneth Just:
“Vi var i redaktionen allerede i gang med at lave en kopi af ‘Blinkende lygter’, og var i kontakt med filmens producer, Kim Magnusson. Det var ham, der sagde, at han lige skulle have nogle fribilletter til visningerne. Det var ikke så få fribilletter, han bad om. Men da det viste sig, at han ville trække nogle af sine hovedskuespillere med til at se film og spise burgere, var de kuverter godt givet ud.”
En lang række yderligere kendisser gæstede industrikvarteret. Med Claus Meyers kontakter blev der blandt andet også besøg af kulturminister Joy Mogensen, Rasmus Botoft, Sara Hjort Ditlevsen, Mads Langer og Rasmus Nøhr.
Der var en domino-effekt, der også kunne mærkes på gæster og medier, fortæller marketingansvarlig Johannes Nidam:
"Det var som en perfekt storm, der ikke ville lægge sig. Alle store medier og en masse landskendte bloggere, vi ellers ikke får besøg af, kom derud og skrev om vores drive-in. Og det var utroligt få af dem, der lod de tekniske udfordringer med udsyn og radiolyd fylde. Vi har helt sikkert aldrig fået så meget mediedækning på en filmserie i Cinemateket før, og heller aldrig en dækning, der har været så ensidigt positiv."
Udfordringer med gaffa og antenner
Drive-in-gæst Christina Barré kigger også i bakspejlet og har flest roser. Oplevelsen var rigtig hyggelig og sjov, og der var styr på skærmopløsning og lyd. Dog ville hun ønske, at der var blevet oplyst om, at der ikke var mulighed for at købe slik, sodavand og lignende. Derudover nævner hun også, at det trods corona restriktioner ikke var så omstændigt at få lov til at bruge toiletterne på pladsen.
Begge dele var ønsker, som folkene bag visningerne løbende tog til sig og fik ændret på, fortæller Kenneth Just:
"Vi har i årenes løb arrangeret mange open air-biografvisninger rundt om i landet, men meget få erfaringer kunne overføres 1:1 her. Der var nye regler, og de ændrede sig: Afstanden mellem biler, selv om de var lukkede, antallet af toiletter ift. publikumstallet, antal personer, der måtte forlade deres biler på samme tid for at gå på toilettet og så videre. Københavns Politi var rigtig gode at snakke med og bakkede op. Men det tog markant længere tid at få grønne lys, end vi havde troet. Den første uges tid var politiet meget på besøg derude og patruljere, hvilket på en måde var lidt hyggeligt. Efterhånden som vi fik rutine, kunne vi finpudse på de ting, nogle savnede."
Det at dirigere biler viste sig at være en videnskab i sig selv.
"Det med 'kombardo'-virksomhed var virkelig learning by doing," griner Kenneth Just.
"Vi fik god hjælp af Jespers Rejsebio, som også stod for biografteknikken. De har før lavet drive-in rundt om i landet. Vi troede umiddelbart selv, at man bare lukkede 200 biler ind, og så fandt de selv på plads. Men den er helt gal. Man kan ikke placere SUV'er og kassevogne midt i – de skal sorteres ved indgangen og dirigeres ned bagi. Og hvis biler selv skulle finde på plads på en færge, ville der også kun blive plads til halvdelen – organisation er super vigtig. Så vi mærkede af på asfalten med kegler - og dirigerede som sindssyge med armene. Vi fandt ud af, at når de første 30-40 biler kom på plads på de forreste rækker, fandt resten meget lettere på plads.
Cinematekets medarbejdere i arbejdstøjet (foto: privat)
Lone Sardemann sammenfatter oplevelsen sådan her:
“Det var rigtig godt efter at have siddet og arbejdet hjemme, at komme ud blandt sine kollegaer, trække i sin gule vest og lave alle slags opgaver. Jeg præsenterede film, rendte rundt og satte tape på lygterne derude, svarede på praktiske spørgsmål og meget mere. Vi lærte nogle kollegaer fra andre afdelinger at kende ved at løse uvante opgaver, og det gav et rigtig godt sammenhold.”
Kenneth Just supplerer:
"Ja, at gå rundt i koldt vejr med en rulle malertape uden egentlig at vide, hvad der skærmer billygter uden at ridse lakken – det diskuterer vi ikke så tit på redaktionsmøder! Vi undersøgte filt og meget andet, inden vi endte med sorte plastiksække klippet i mindre stykker. Nogle dage var det sjovt, andre dage surt arbejde. Der skal bruges mange mennesker – mindst 10 mennesker til at styre biler på plads og dække lygter af. Men så er der øjeblikkene, der får det hele til at løfte sig. Fx under 'Time to die'-monologen i Blade Runner, da begyndte jo at regne – akkurat som i filmen. Den foregår i Los Angeles 2019, det var helt fantastisk, for hele settingen var både absurd og lidt futuristisk. Det var fedt!"
En af Lone Sardemanns største øjeblikke, var blandt andet at se de fantastiske solnedgange, som fandt sted bag lærredet.
”Samspillet med at filmen gik i gang, og man så alle de smukke farver på himlen, som blev mere og mere røde og mere og mere mørke, føltes som en drøm. Klassikerne på lærredet samtidig med man havde den røde sol i baggrunden, var en fantastisk oplevelse. I det øjeblik føltes det, som om man havde været med til at skabe et helt unikt projekt.”
Solnedgang bag filmen Casablanca (foto: Mikkel Tengvad og Mark Pallisgaard Hansen)
Nu er der så lockdown igen, og det rejser det uundgåelige spørgsmål, om ikke projektet vil blive gentaget. Christina Barré hører til dem, der gerne vil deltage igen. For hende var det alt i alt en virkelig god oplevelse, og der er langt til den nærmeste drive-in-biograf i Lynge, når hun bor midt i København.
Men selv om Cinemateket selv kalder projektet en stor succes og var glade for at kunne tilbyde københavnerne en sjov og hyggelig oplevelse, er det ikke noget de selv regner med at gentage. Som Kenneth just formulerer det:
"Skal man drive en drive-in fast, skal det hænge sammen økonomisk – dvs. kommercielt. Det er ikke vores opgave. Vi skal være et public service-sted, som viser film, der ikke konkurrerer med det kommercielle biografmarked. Og selv med den enorme mediedækning og publikumsopbakning gav vores drive-in i Nordhavn faktisk et lille underskud. Vi håbede til det sidste, at andre ville overtage pladsen og driften efter os, men det skete ikke. Men man skal aldrig sige aldrig. Når der er en Drive-in i Lynge, så er der vel også potentielt mulighed for, at nogen tager chancen i København en dag. Corona eller ej."