Lyt til de unge - og pak dine fordomme væk

INTERVIEW. Du skal interessere dig for de unge og droppe dine forudindtagede holdninger. Sådan lyder rådene fra instruktørerne Thora Lorentzen og Tilde Harkamp, der med henholdsvis dokumentarserien 'Efterskolen' og spillefilmen 'Smuk' har anvendt publikumsresearch til at skabe indhold til et ungt publikum.

Det unge publikum er notorisk svære at ramme, og konkurrencen om deres opmærksomhed er massiv. De bliver bombarderet med indhold fra morgen til aften, og deres referencekatalog for film og serier er enormt.

Relevans og autenticitet er centrale aspekter, når det gælder indhold til unge. Men hvordan undgår man at tale ned til dem, og hvordan arbejder man med relevans og autenticitet, når man ikke længere selv er ung?

Vi har talt med dokumentarist Thora Lorentzen og fiktionsinstruktør Tilde Harkamp om deres arbejde med indhold til det unge publikum, som de begge har researchet grundigt i – både på egen hånd og gennem Filminstituttets pulje PublikumsFokus.

Unge er ikke ens

Thora Lorentzen havde premiere på dokumentarserien 'Efterskolen' på DR i juni, hvor den fik stor ros for at ramme en autentisk stemning og genkendelige følelser hos unge mennesker. Serien følger en række elever på Klejtrup Musikefterskole i Nordjylland gennem et skoleår, der byder på intense forelskelser, nye venskaber og en smertefuld coronanedlukning.

Instruktør Thora Lorentzen havde fast base på en efterskole, da hun researchede til dokumentarserien 'Efterskolen' og inddrog publikum gennem videodagbøger, da serien skulle klippes – med støtte fra PublikumsFokus.

Lorentzen boede på efterskolen hele året, hvor hun kom meget tæt på eleverne. På den måde udgjorde det intense samvær med de unge hendes første research i målgruppen. Og hendes primære råd til andre, der gerne vil lave indhold til et ungt publikum, er netop at "snakke rigtigt meget med unge".

"Jeg synes, man skal interessere sig oprigtigt for unge mennesker og ikke tro, at man på forhånd ved, hvem de er. Der er mange forudindtagede holdninger til, hvordan unge tænker. Jeg ved fx ikke, hvor det kommer fra, at unge elsker alt indhold, der er fedtet ind i telefoner, men jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt – det var i hvert fald ikke min oplevelse," fortæller Lorentzen.

Det er en fejl at behandle alle unge som en ensartet masse. De er jo lige så forskellige som et voksent publikum, og derfor ville det også være fedt, hvis der var et større fokus på at skabe ungdomsserier med forskellig fortællestil.

- Thora Lorentzen

Hun oplevede, at skærmene fyldte meget lidt, når de unge havde mulighed for at hænge ud fysisk på efterskolen. Derfor optræder telefoner stort set ikke i serien, og i modsætning til mange ungdomsserier bruger hun ikke sms-udvekslinger som greb. En anden fordom mødte hun i forbindelse med seriens brug af musik.

"Der var en anmelder, der skrev, at jeg havde klistret serien ind i min egen fancy musiksmag, men faktisk stammer al musikken fra mit materiale. Det er en fordom, at ungdomsmusik kun er det nye og smarte, og at unge ikke ville høre Miles Davis eller Pink Floyd. Det gør de altså på en musikefterskole."

For Lorentzen er det et eksempel på den hyppige fejlslutning i branchen om, at alle unge er ens.

"Jeg synes, det er en fejl at behandle alle unge som en ensartet masse. De er jo lige så forskellige som et voksent publikum, og derfor ville det også være fedt, hvis der var et større fokus på at skabe ungdomsserier med forskellig fortællestil. Jeg har forsøgt at behandle de unge som ægte mennesker og været tro over for det univers, jeg mødte," siger hun.

Research rykkede ved opfattelserne

Instruktør Tilde Harkamp har også måttet tage sine egne opfattelser af unges virkelighed op til revision i arbejdet med spillefilmen 'Smuk', som er i postproduktion.

'Smuk' har manuskript af Line Mørkeby og handler om en pige fra 1. g, der bliver forelsket i en dreng fra 3. g, der er med til at arrangere en såkaldt puttemiddag – en tradition på gymnasier, hvor 3. g-drenge inviterer udvalgte 1. g-piger til alkoholtunge middage.

Middagstraditionen er blevet kritiseret for at være med til at presse pigerne til at overskride deres seksuelle grænser. Og det var oprindeligt også Harkamps egen position.

Instruktør Tilde Harkamp undersøgte sit publikum i sidste fase af manuskriptudviklingen af filmen 'Smuk', der har premiere i efteråret 2022, og som handler om identitet, grænsesøgning og festkultur i et gymnasieunivers.

"Da vi startede på filmen, tænkte jeg, at de unge piger selv måtte kunne se, at de her vilde puttemiddage ikke er fede," fortæller hun.

"Men efter at have talt med en masse unge piger har vi faktisk måttet rykke ved den opfattelse."

Bevidst om, at hun "ikke er 25" og derfor skulle være varsom med at lægge et forældreblik ned over filmen, startede hun og producer Marcella Dichmann fra SF Studios med at researche i gymnasieelevernes festkultur tidligt i processen. Det gjorde de gennem fokusgruppeinterviews med unge kvinder, der for nylig var gået ud af gymnasiet.

Hvis man selv er nysgerrig på en tematik, kan man i samarbejde med unge mennesker hurtigt finde en vej i det. Min oplevelse er, at de er enormt åbne og gerne vil give meget af sig selv.

- Tilde Harkamp

Det var en øjenåbner, fortæller Harkamp.

"Vi har kun mødt ganske få, som har haft en dårlig oplevelse. De fleste ser middagene som skæg og ballade, som de er gået frivilligt ind til. Og de ser sig selv som ligestillet med drengene, fordi de mener, at drengene bliver udstillet lige så meget. Derfor har vi måttet kaste bolden op og revurdere mange af vores tanker, for det nytter ikke noget, at vi sidder og er moralske. Vores ønske er at rejse en diskussion hos de unge om at sætte grænser. Men en diskussion, der foregår i øjenhøjde med de unge."

Og det er faktisk lykkedes, hvis man skal tro den publikumsundersøgelse, holdet efterfølgende lavede gennem PublikumsFokus ud fra det færdige manuskript.

"Med PublikumsFokus ville vi gerne sikre, at vi havde ramt rigtigt med manuskriptet. Her bekræftede undersøgelsen heldigvis, at vi er gået den rigtige vej, og at det unge publikum føler, at vi har lavet en film, som de kan se sig selv i. Det bekræftede mig i, at vi har gjort vores forarbejde godt," siger Harkamp.

At lytte til de unge er dog ikke ensbetydende med at tale dem efter munden. Tilde Harkamp ønsker at udfordre de unge kvinders tanker om festkultur og seksualisering.

"Filmen startede, fordi jeg var nysgerrig på udviklingen hos de unge piger. Jeg kommer selv fra en rødstrømpefamilie og er opdraget til, at det er intellektet frem for udseendet, der tæller. Og jeg har gået og kigget på de unge kvinder i dag og tænkt, at der godt nok er en del kropsfiksering, og at 15-årige piger i dag er mere seksualiserede, end da jeg var 15. Men samtidig er de meget feministiske.

Jeg var nysgerrig på, hvordan det hænger sammen. Det er jeg faktisk stadig, og jeg synes godt, man kan diskutere, om pigerne har fat i den lange ende, og om det virkelig er dem selv, der styrer det. Jeg håber, de selv vil have den diskussion internt, og derfor har jeg forsøgt at skabe en film med flere fortolkningsmuligheder. Flere i vores researchpublikum har netop også sagt, at de godt kunne lide, at filmen ikke giver et svar på, hvad der er rigtigt og forkert."

Oprigtig nysgerrighed betaler sig

Både Tilde Harkamp og Thora Lorentzen opfordrer til at tage udgangspunkt i ens egen interesse, hvis man vil ramme et ungt publikum.

"Hvis man selv er nysgerrig på en tematik, kan man i samarbejde med unge mennesker hurtigt finde en vej i det. Min oplevelse er, at de er enormt åbne og gerne vil give meget af sig selv. Det har virkelig været en gave at arbejde med unge mennesker, både i researchen og med skuespillerne, fordi de går til arbejdet med ildhu og hjerteblod," siger Harkamp.

For Lorentzen gav det også pote, at hun havde fokuseret på sin egen interesse for elevernes kærlighedsliv. De unge respondenter i publikumsundersøgelsen, som hun gennemførte under klipningen af serien, kunne slet ikke få nok af kærlighed og følelser. Til instruktørens overraskelse gjaldt det også drengene, og undersøgelsen fik Lorentzen til at skrue endnu mere op for de store følelser i serien – også i filmsproget – og vinkle på elevernes personlige historier i lanceringen. På samme måde har hun brugt sin egen tilgang til stoffet.

"Jeg fortæller fra et personligt udgangspunkt. Jeg er meget i kontakt med de følelser, jeg selv havde som ung, og jeg bliver rørt over at genkende de følelser hos de unge. Der er en helt særlig energi, sødme og naivitet over unge mennesker, og jeg føler mig slet ikke færdig med at arbejde med fortællinger til unge. Det er en spændende målgruppe, fordi de er midt i en proces, er formbare og bliver meget begejstrede, når de ser noget nyt."

Om PublikumsFokus

Under puljen PublikumsFokus har Filminstituttet siden august 2020 støttet 28 publikumsundersøgelser af fiktions- og dokumentarprojekter – primært i udvikling. Puljen har et budget på 3 mio. kroner om året og løber indtil videre til slutningen af 2022.

Filminstituttet har i 2020 og 2021 arbejdet tæt sammen med filmbranchen og nye samarbejdspartnere for at skabe innovation og udvikling af metoder og processer inden for områderne publikumsresearch og publikumsudvikling. Vi deler løbende erfaringer og best practice på området.