Da Jesper Dalgaards dokumentarfilm 'Kandis for livet' fik premiere på DR1 og DR TV i starten af februar, startede filmen en kæmpe debat om dokumentarfilmens væsen og virkemidler. Men det mest markante ved premieren var faktisk, hvor bredt filmen slog igennem på DR's platforme. Efter syv dage havde 430.000 danskere allerede set filmen, og samlet er den set af 835.000. Fortællingen om dansktopsangeren Johnny Hansen fra Kandis og orkestrets fans har dermed været et af de mest sete programmer på DR TV i år.
"Pludselig havde alle set den. Jeg kan ikke huske, at jeg har oplevet noget lignende før. Vi tænkte: Hvorfor kom alle de mennesker ikke i biografen?" siger Mette Søgaard, direktør for film og marketing i Grand Teatret og Camera Film, der distribuerede 'Kandis for livet' i biografen.
Vi har sat Søgaard i stævne til en diskussion med Henrik Birck, der er tv-porteføljechef i Bruger, Marked og Publicering hos DR og står for planlægningen af DR's programmer på flow og streaming. Emnet er ’publikum til dokumentarfilm’: Hvordan arbejder de to aktører for at ramme et publikum, hvad kigger de efter i en dokumentarfilm, og hvad virker i deres respektive vinduer?
Selvom mange danskere først fik øjnene op for 'Kandis for livet', da den kom på DR, fortæller Mette Søgaard, at filmen efter Camera Films målestok også var en succes i biografen, hvor den solgte 15.000 billetter.
"Vi gik ud med den i 68 biografer i hele landet og var rigtig glade for resultatet. Forhåbentlig har vi lavet et forarbejde, der smitter af på de efterfølgende vinduer og gør, at DR's publikum allerede har hørt om filmen: Journalisterne har anmeldt den, instruktør Jesper Dalgaard har givet en masse interviews, og Billed-Bladet var med til gallapremiere i Thisted, hvor Thisted Bryghus serverede øl og lagde det på Instagram," siger hun.
Kandis for Life
The film delves into a world of extraordinary people who have made the lead singer of Scandinavia's biggest entertainment band, Kandis, their own personal Jesus. It offers an honest account of Johnny’s private tragedy, which is deeply rooted in the lives of his dedicated fans. Shared stories of loss, loneliness and finding love again are revealed and it becomes clear that no one can rise to life's challenges alone.
"Der er ingen tvivl om, at omtale er en af de bedste måder at få publikum til at se noget, og netop fordi den har gået i alle de lokale biografer og er blevet anmeldt lokalt, har den fået en meget bred dækning," medgiver Henrik Birck. "Folk vælger altid det kendte. Hvis man har læst om en film, har en forventning om, hvad man møder, når man tænder for den, og har hørt, at den er værd at bruge tid på, hjælper det rigtig meget, når man skal have en ny titel op at flyve."
Publikum er kræsne og utålmodige
Men "ud over at være en fantastisk film", der havde fået god omtale, er 'Kandis for livet' også en eksemplarisk case i forhold til, hvad der får seerne til at trykke play på streaming, fortæller Henrik Birck. Her er det vigtigt, at titel, billede og anslag er fængende og kommunikerer klart til seeren, hvad programmet indeholder.
"Det svære ved dokumentarfilm er, at det er enkeltstående programmer, som kræver, at seerne aktivt vælger dem til på en helt anden måde, end de gør på flow-tv. 80 procent af vores seere ved, hvad de vil se, når de går ind på DR TV. De sidste 20 procent skal vi lokke til at se et program. Og de er meget kræsne. Det betyder, at programmet skal have en meget appellerende titel og et billede, der giver dem lyst til at tjekke filmen ud. Og når de så starter filmen, skal det første halve til hele minut drage seeren ind i filmen og give lyst til at se videre," siger Henrik Birck.
"Nogle dokumentarfilm har en tendens til at opbygge en stemning langsomt med et anslag, hvor der nærmest ikke bliver sagt noget i tre minutter. Det kan fungere godt i biografen, hvor man ikke sidder med en fjernbetjening i hånden. Men på en streamingplatform er publikum slet ikke tålmodige nok til det. Dér skal publikum have præsenteret med det samme, hvorfor de skal se filmen – du skal nærmest lave en trailer for programmet. Hvis man gerne vil nå et bredt publikum på streaming, vil jeg opfordre til enten at lave en anden version eller tænke et tydeligt anslag ind fra starten.
Selvfølgelig er der eksempler på programmer, der er er gode til streaming uden at leve op til de krav. Men så er det, fordi indholdet har været meget tydeligt. Hvis det er mere usikkert, hvad programmet handler om, er titel, billede og anslag helt afgørende. Programmet skal selvfølgelig også være godt indholdsmæssigt. Men hvis det overhovedet skal ud af starthullerne, skal de andre krav være opfyldt."
Derfor tager han også gerne diskussionen med skaberne om at ændre en films titel.
"Vi vil gerne have titler, der er meget præcise i forhold til, hvad seerne kan forvente. Nogle dokumentarfilm har indforståede titler, der er gode, hvis man har set filmen, men ikke, hvis man går ind på platformen uden forudsætninger. 'Kandis for livet' er en rigtig god titel. Havde den ikke indeholdt ordet 'Kandis', ville den allerede der have haft et markant lavere attraktionsniveau."
Endelig er 'Kandis for livet' også et eksempel på, at flow-tv stadig har en væsentlig betydning, påpeger Henrik Birck. Filmen blev programsat en lørdag aften i primetime, hvor knap en halv million mennesker kiggede med. Det giver streamingtallene et boost, siger Birck.
Kvaliteten er vigtigst
For Mette Søgaard er biografen netop et rum, hvor publikum har prioriteret og betalt for en oplevelse med fordybelse, og derfor kan dokumentarfilm med et længere indløb fungere godt på det store lærred. Hun kigger først og fremmest efter filmens kvalitet, men også på fx plakat, titel samt instruktør og casts villighed til at stille op i pressen.
"Vi har meget fokus på, at vi skal kunne stå på mål for de film, vi siger ja til. Filmen skal være god, og her siger vores erfaring, at hvis en film trigger os, trigger den nok også et publikum. Det betyder også meget for Grand og Camera, at en film er velanmeldt," siger Mette Søgaard.
Hun og Henrik Birck er enige om, at dokumentarfilm er en vigtig genre i deres respektive indholdsudbud, og at de oplever en stigende efterspørgsel hos publikum.
"Dokumentarfilm er en genre, der skiller os ud og bliver efterspurgt af vores publikum," siger Henrik Birck. "Det er vigtigt for os at have et mangfoldigt udbud af gode dokumentarfilm, der er et miks af egenproduktioner, film støttet af Filminstituttet og internationale dokumentarer, som vi har købt. Vi skiller os ud fra de internationale streamingtjenester ved at have de danske historier og vinkler, men de internationale film udgør et supplement, der kan ramme nogle andre grupper end dem, vi normalt har fat i. Dokumentarfilmen klarer sig generelt godt hos publikum, men med en stor spredning i, hvor appellerende filmene er."
"Det samme gør sig gældende for os," siger Mette Søgaard. "Biografpublikummet har udviklet sig og har taget dokumentarfilmen så meget til sig, at man ikke i dag siger, at man skal ind og se en dokumentarfilm – man skal bare ind og se en film. Det er en kæmpe cadeau til dokumentarfilmskaberne, men også til dem, der arbejder med dem videre, hvad end det er i biografen, på flow-tv eller på streaming.
I Camera Films lineup er godt hver fjerde film en dokumentar. I forhold til marketing skelner vi ikke mellem dokumentar og fiktion. Tit er det faktisk lettere at lave outreach på en dokumentarfilm, fordi målgrupperne er så oplagte. Så er kunsten at finde alle de andre målgrupper end den primære målgruppe."
Publikum har stigende forventninger
Begge tøver med at give en karakteristik af dokumentarpublikummet, fordi det er vidt forskelligt alt efter genre og emne. Og som Mette Søgaard siger: "Jeg synes, det er farligt at sætte publikum i bås. Det bør ikke betyde noget, om det er en dokumentar eller en fiktionsfilm, man går ind og ser. Det er indholdet, det kommer an på."
Hårdt presset vurderer hun dog, at publikum til dokumentarfilm ofte er lidt ældre og fra de store byer. "Men hvis du går i Grand under CPH:DOX, er det unge mennesker, du møder."
På DR oplever Henrik Birck også en stor aldersspredning, men med overvægt af ældre publikummere.
"De fleste dokumentarfilm, specielt de danske, handler om seriøse problemstillinger om samfundet eller systemet. De er ikke i udgangspunktet skabt for at underholde. Tv-publikum er generelt præget af, at aldersgennemsnittet er højere på de tunge programmer som nyheder, aktualitet og dokumentar, mens de unge overvejende ser de lettere programmer. På dokumentarområdet når vi ofte et yngre publikum med udenlandske dokumentarfilm, der er mere fascinationsbårne, eller med dokumentarer om unge musiknavne, som de ældre ikke aner, hvem er.
At dokumentarfilm forbliver en stærk genre i fremtiden er Mette Søgaard og Henrik Birck også rørende enige om.
"Når vi kan booke 'Kandis for livet' i 68 premierebiografer, tyder det på, at biografejerne tror på dokumentarfilmen," siger Mette Søgaard.
"Jeg tror bestemt også, at dokumentarfilmen går en lys fremtid i møde," siger Henrik Birck.
"På DR's vegne kan jeg dog godt blive lidt bekymret for, om vi kan blive ved med at have så stærkt et udbud af internationale dokumentarer, fordi vi bliver udkonkurreret af streamingtjenesterne. Heldigvis producerer vi en del selv, og vi har et godt samarbejde med Filminstituttet. Men i takt med at dokumentarfilmene bliver dyrere og flottere i den kommercielle streamingverden, bliver publikums forventninger til de danske dokumentarfilm også højere. Det kan godt blive en udfordring for os at få pengene til at slå til for at levere den kvalitet, publikum forventer."
