FIKTION2022

BRANCHETRÆF. Mandag den 13. juni afholder Det Danske Filminstitut brancheseminaret FIKTION2022.

Det er nu muligt at tilmelde sig FIKTION2022. 

Vi har i år valgt et program der har magasinkarakter og altså ikke en fælles overskrift. Dagen afspejler derimod de samtaler vi, filmkonsulenter og filminstitut, har om tiden og fremtiden og som vi gerne vil dele med jer til forhåbentlig inspiration og fælles forståelse.

Om Fiktion2022

Hvad: Brancheseminar om spillefilm

Hvornår: Mandag den 13. juni kl. 9.00-19.00

Hvor: Cinemateket i Gothersgade 55, København

Tilmeldingsfrist: 7. juni 2022 kl. 10.00 

Pris: 700 kr. (560 kr. ex. moms)

Studerende: 400 kr. (320 kr. ex. moms – begrænset antal, efter først til mølle-princippet)

Program (ændringer kan forekomme)

Hvor: Bio Carl, Cinemateket

9.00-9.30 MORGENMAD OG CHECK-IN
9.30-9.50

VELKOMST OG GENNEMGANG AF DAGENS PROGRAM
Direktør Claus Ladegaard

9.50-10.50 KVALITET OG KARMA
Johanna Koljonen præsenterer årets Nostradamus-rapport “Imagining a Sustainable Industry” og inviterer efterfølgende Victor Cuhna fra nystartede Monolit Film og Instruktørforeningens nye forperson Rasmus Kloster Bro til en snak om ledelse af kreative ambitioner og hvordan vi bevarer det menneskelige og kunstneriske i filmbranchens arbejdsmiljø i en tid med produktions- og prisvækst.
10.50-11.00

HVAD ER SPILLEFILMENS UDFORDRING? VOL. 1 
Hvor står spillefilmen i dagens medielandskab? Hvor ligger udfordringerne? Hvad er styrkerne? Det er blevet sværere at finansiere, distributionen er under forandring og hvad med streamerne? Medieforliget lader vente på sig og snart er blikket rettet mod et kommende filmforlig. Vi har derfor bedt 4 aktører fra branchen gå på ølkassen og fra deres udgangspunkt bramfrit give deres bud. Samme udfordring har vi givet Filminstituttets direktør Claus Ladegaard, som til sidst opsummerer og giver sit bud på centrale strategiske udfordringer for fremtiden. 
Producer Louise Vesth fra Zentropa træder, som den første brancheaktør, op på ølkassen.

11.00-12.00

ER VEJEN TIL HELVEDE BROLAGT MED GODE INTENTIONER?
Hvad gør et menneske ondt? Dets handlinger? eller måske fraværet af handling? Eller kan ligefrem en insisteren på at ville gøre godt, at tro på det bedste i mennesket, i sidste ende vise sig at være kilde til et endnu større onde? Vi lever i en urolig tid, hvor vores ide om det gode menneske er sat på prøve.  I en samtale med skuespiller og manuskriptforfatter Anna Neye, og skuespiller og instruktør Christian Tafdrup, vil vi grave dybere i dette uskyldstab og se eksempler fra deres film, Christian Tafdrups SPEAK NO EVIL, og Anna Neyes kommende film VIFTEN. Moderator: Filmkonsulent Kalle Bjerkø

12.00-12.10

HVAD ER SPILLEFILMENS UDFORDRING? VOL. 2
Instruktør Ulaa Salim
fra Hyæne Film træder op på ølkassen.

12.10-13.20 FROKOST
13.20-13.30

HVAD ER SPILLEFILMENS UDFORDRING? VOL. 3
Distributør Merete M. Christensen fra Scanbox træder op på ølkassen.

13.30-14.40

OS VED BØRNEBORDET
Line Knutzon og Amalie Næsby Fick - om at blive sat ved børnebordet og få en fest ud af det. Et inspiratorisk og lystfyldt perspektiv på at fortælle til børn. Undervejs vil vi dele de nyeste indsigter om børnemålgruppen og deres film- og serieforbrug. 
Moderator: Filmkonsulent Lotte Svendsen

14.40-15.10 ER VI I LYDENS TID?
Spillefilm er en audiovisuel kunstform, og de sidste år har audiovisuelle medier fået en ny udfordrer på den fortællende front: podcasten. Hvad er det der opstår, når nogen virkelig lytter? Hvor filmisk kan lyd være, og hvad kan vi lære af lytningens fortællergreb og koncentrationsrum?
Med udgangspunkt i San Sebastian-dobbeltvinderen DU SOM ER I HIMLEN og radiodramaet ”Equinox 1985” som blev en Netflix-serien, vil lyddesigner Peter Albrechtsen og forfatter og instruktør Tea Lindeburg lukke os ind i deres lydlige tankegang og universer. På video fra L.A. 
Introduktion: Filmkonsulent Silje Riise Næss
15.10-15.40

KAFFEPAUSE

15.40-15.50

HVAD ER SPILLEFILMENS UDFORDRING? Vol. 4
En brancheaktør (TBA) går på ølkassen.

15.50-16.50

FILMKUNSTEN I FØLGE JOACHIM TRIER
I premiereugen for Verdens værste menneske, og efter sit juryarbejde på Cannes filmfestival 2022, deler instruktør Joachim Trier sine erfaringer, og sit bud på filmkunstens tilstand lige nu.
Moderator: Filmkonsulent Silje Riise Næss
 

16.50-17.20 HVAD ER SPILLEFILMENS UDFORDRING? Vol. 5
Filminstituttets direktør Claus Ladegaard går på ølkassen og giver sit bud og kigger frem mod det kommende filmforlig.
17.20-19.00

TAPAS, VIN OG SAMVÆR
i Cinematekets Foyerområde

Vi glæder os til at se jer!


Kontakt

Marianne Moritzen
Afdelingschef
Tlf. +45 4046 3757
mariannem@dfi.dk

Nikoline Riget
Projektkoordinator, New Danish Screen
Tlf. +45 21707053
nikoliner@dfi.dk