Steen Møller Rasmussen 70 år / del 1: Talk + kortfilm m. reception

In/Out the Flat #5

Director: Steen Møller Rasmussen

Scenen er en saneringsmoden ejendom i Eskildsgade. To unge kunstnere, Peter Bonde og Claus Carstensen, bevæger sig ind i opgangen med kamera og mikrofon i hælene. Op ad trapperne til 5. sal og ind i en tom lejlighed. Op med vinduerne og i gang med spraydåserne. Filmens titel skrives på væggen, og ved siden af: Årstallet.

Det er 1984, og Det Vilde Maleri er kommet til Danmark, nærmere bestemt til Vesterbro.

Med kameraet som medlevende vidne udfører de to kunstnere en aktion, en event. Mere eller mindre systematisk og med stor energi overmaler de vægge, lofter og gulve med streger, tegn og ornamenter. Som et par forvoksede, speed-inficerede graffitikunstnere tager de rummet i besiddelse med deres spontane tags og attacks. Selv ruderne og en efterladt sofa får en omgang.

På lydsporet pumper den støjende og lige så spontant improviserede musik adrenalinniveauet yderligere et par grader op mod kogepunktet. Og efter et stykke tid sættes også filmstrimlen op i tempo, så de to kunstneres foretagsomhed får et lettere komisk skær af stumfilm og slapstick. Med mellemrum aktiverer den ene eller den anden af de to aktører en udløser, der hænger ned fra loftet.

Hver gang, det sker, klippes et sort/hvidt stillbillede ind – et trick for at skjule, at der skiftes filmrulle. Mediet fornægter sig ikke.

Þátttakendur

Danmark, 1984
16mm, 20 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Tretten

Director: Steen Møller Rasmussen

Med sin kalejdoskopiske præsentation af 13 danske billedkunstnere fra den såkaldte 80’er-generation er ’Tretten’ en utraditionel portrætfilm i og med, at den ikke først og fremmest har et pædagogisk sigte, men snarere et visuelt.

De forholdsvis enkle spilleregler er givet af instruktøren: Hver kunstner har til deres rådighed fået to minutter, hvor de igennem en selviscenesættelse må foretage en ordløs, men ikke nødvendigvis lydløs handling. De må ikke udøve deres primære metier, eksempelvis tegne eller male; og filmmageren selv må ikke klippe inden for den enkelte sekvens.

Ud af dette stramme koncept er vokset et opfindsomt kollektivbillede af en generation, en scene, måske en kunstnerisk tidsånd. Om filmens tilblivelse har Steen Møller Rasmussen forklaret:

“’Tretten’ er en film uden talesprog, men det betyder ikke, at der ikke er nogen form for tale, blot ligger talen som samtaler mellem den enkelte kunstner og mig, inden filmen ruller gennem kameraet. Disse samtaler har været yderst værdifulde for det færdige resultat; netop fordi kunstnere ikke er skuespillere, men seere, der er meget bevidste om det visuelle og om deres egen medvirken som filmisk udtryk.”

De medvirkende er: Anette Abrahamsson, K.B. Simonsen, Christian Lemmerz, Inge Ellegaard, Lars Nørgaard, Berit Jensen, Michael Kvium, Erik A. Frandsen, Torben Christensen, Peter Bonde, Annemette Larsen, Nina Sten-Knudsen og Lone Høyer Hansen.

Danmark, 1989
16mm, 30 min.
Dansk tale

Fin de Beckett

Filmen er på én gang en hyldest til den irske forfatter Samuel Beckett (1906-89) og en meget personlig fortolkning af dennes sproglige univers. På forskellige grader af ‘broken Danish’ reciterer eller fremfører syv udenlandske kunstnere, der er bosat i Danmark, fragmenter fra den danske oversættelse af Becketts sidste udgivelse, ’Stirrings Still’ (dansk: ’Ryk’).

De mange led, teksterne har været igennem – oversættelse, fragmentering, hukommelse samt individuel udlægning og udtale – griber stærkt ind i originalen, der visse steder nærmest er forvansket til ukendelighed. Alligevel bliver der noget tilbage, også af Beckett. Hvad dette ‘noget’ er, denne mening, som bliver hængende, uanset at ordene forvrænges, det er dét, filmen handler om.

Teksterne indrammes af instruktørens optagelser fra forskellige steder, der mere eller mindre direkte relaterer sig til Becketts univers. Dog skal man være særdeles stedkendt for at gætte billedernes oprindelse, og det er da heller ikke nødvendigt for at ‘forstå’ filmen. Ligesom der bliver ‘noget’ hængende i teksten, er der aflejret et ‘noget’ i billederne, som taler mellem linjerne.

Kun instruktøren ved, at den hund, der optræder et sted, er optaget i Andalusien, og at det således er en ægte ‘andalusisk hund’. Det er dét, vi må tro på: At billedernes sandhed, at sprogets autenticitet under billedernes konstruktion meddeler sig gennem de barrierer, der spærrer os inde eller ude.

De medvirkende er: Karin Westerlund, Christian Lemmerz, Dan Marmorstein, Anders Krüger, Jacob F. Schokking, Ingunn Jørstad og Terje Dragseth.

Danmark, 1992
16mm, 25 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

The Place to Be

En filmisk hyldest til den by – New York – som i en årrække var et af instruktørens foretrukne rejsemål.

“Manhattan er en stor spontan legeplads af mennesker, biler, kunstnere, plakater og plattenslagere,” har Steen Møller Rasmussen sagt.

“Jeg bliver opløftet af byen, får en fornemmelse af at være, hvor jeg hører hjemme. Mit Valby-engelsk er godt nok, ja, nogle gange er det bedre end hos dem, der har boet der gennem flere årtier. Det er en by, der accepterer talefejl, men indeholder masser af billeder. Det er stedet for mig. Et sted, hvor alle prøver at forstå hinanden. De prøver også at snyde dig, men det hører sig til.”

’The Place To Be’ er således en kærlighedserklæring til den by, som med sit kakofoniske og multikulturelle mylder kan forekomme at være et nærmest uudtømmeligt reservoir af motiver. Men samtidig er filmen også et poetisk statement om de forskellige billedmediers materiale og ‘natur’ – repræsenteret ved møder med tre forbilleder eller ikoner: Stillfotografen Robert Frank (1924-2019), eksperimentalfilmmageren Jonas Mekas (1922-2019) og videopioneren Nam June Paik (1932-2006).

Danmark, 1996
16mm, 31 min.
Dansk tale
Tilladt for alle