I forlængelse af visningen vil Bodil Marie Nielsen, der som medlem af Husfilm deltog i Hjardemålaktionen, fortælle om både filmen og hele det dramatiske forløb omkring den i en samtale med Lars Movin. Til stede vil også være en anden Hjardemål-aktivist, Jan Wolff, som ligeledes vil deltage i samtalen.
Arrangementet foregår på dansk, og samtalen varer 45 min.
Efter selve arrangementet vil der være mulighed for at erhverve et eksemplar af Movins nye bog, ‘Bodil Marie – keramiker, kunstner, kvinde’ til særpris.
MERE OM GENSYN MED DEN DANSKE AVANTGARDE 1968-76:
Den 13. januar og 4. februar – til en start – sætter vi fokus på Eks-Skolen og de andre.
Den generation af filmskabere, vi sætter lys på i disse to særarrangementer, er efterhånden omkring de 80 år – men stadig friske på at fortælle om de film (og kontroverser), de har været med til at skabe. Over to eftermiddage sætter vi Bodil Marie Nielsen (f. 1942) og Bjørn Nørgaard (f. 1947) i stævne til en snak om film, kunst og aktioner i en brydningstid.
Begge interviewes af Lars Movin, der i januar udgiver monografien ’Bodil Marie – keramiker, kunstner, kvinde’ (forlaget Bangsbohave). Hun var det eneste kvindelige medlem af Eks-Skolen (Den Eksperimenterende Kunstskole) og en af de drivende kræfter i den såkaldte Hjardemålaktion, der resulterede i ’Hjardemålfilmen’ (1970), en af de mest radikale avantgardefilm fra perioden. Bjørn Nørgaard bl.a. lavede ’Nadveren’ (1971), som flere udskreg til at være blasfemisk.
Lars Movin+Rasmus Brendstrup
Director: Peter Louis-Jensen, Preben Nygaard Andersen
Natten til 31. august 1970 besatte femten unge aktivister Hjardemål Kirke i Thy. Gruppen havde inden da opholdt sig i Thylejren få kilometer derfra, men hvor hippiernes sommerlejr tilstræbte at eksistere i harmoni med omgivelserne, udløste kirkebesættelsen en konfrontation med det kristne lokalsamfund.
Bag aktionen stod Husfilm, en politisk orienteret filmgruppe, der opstod i 1970 som en udløber af det mere kunstnerisk eksperimenterende kollektiv ABCinema. Og et af formålene med aktionen var med de medbragte Super 8-kameraer samt diverse lydudstyr og andet grej at skabe en film, bl.a. om folkekirkens status i Danmark. Det var dengang, man talte om Super 8-kameraet som både kunstnerisk redskab og politisk våben.
Besættelsen var planlagt til at vare en uges tid, men ansporet af det ramaskrig, der rejste sig blandt de lokale, stormede politiet kirken efter mindre et døgn, og filmen blev i stedet et vidnesbyrd om det voldsomme forløb, som det blev oplevet af aktivisterne.
Filmen indledes med en aktion i Thylejren, der anslår den kritiske tone i forhold til den kirkelige institution. Og den afsluttende sekvens er optaget ved en efterfølgende aktion på Rådhuspladsen i København, hvor aktiviterne forsøgte at forklare deres intentioner for et måske mere modtageligt storbypublikum. Med denne epilog, i kombination med forskellige indlagte kommentarer på lydsporet undervejs, kommer ‘Hjardemålfilmen’ alt i alt til at fremstå som en blanding af dokumentation, eksperiment, forsvarsskrift og manifest.
Danmark, 1970
ProRes File, 63 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 11 år