‘Kvinden der forsvandt’ med introduktion ved Charlie Breindahl fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Introduktionen er på dansk og varer ca. 15 minutter.
Director: David Fincher
En kvinde forsvinder, hendes mand sørger – men hvad ved de egentligt om hinanden, når det kommer til stykket? Og hvad ved vi? Romanen ’Kvinden der forsvandt’ (‘Gone Girl’) af Gillian Flynn fra 2012 var en af de første store hits inden for genren domestic noir. Nick og Amy har begge strålet som skribenter i New Yorks magasiner, men efter finanskrak og fyresedler er de flyttet til Nicks fødeby i Missouri. Det er hverken godt for deres amerikanske drømme eller for ægteskabet. Og en dag kommer Nick hjem til et knust sofabord og et mennesketomt hus. Filmen er en solid legen kispus med publikum, hvor Ben Affleck og Rosamund Pike skiftevist er foruroligende og fascinerende i hovedrollerne (sidstnævnte blev både Oscar- og Golden Globe-nomineret), og bl.a. Neil Patrick Harris og Tyler Perry byder på inspirerede birollepræstationer.
Þátttakendur
Original title: Gone Girl
USA, 2014
DCP, 149 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år